Har du nogensinde stået med en næsten tom malerspand, en halvfærdig væg og en ubehagelig fornemmelse af, at regnestykket ikke går op? Du er ikke alene! Når det gælder pudsede overflader, kan forbruget af maling nemlig svinge voldsomt – fra silkeblød finpuds, der sluger overraskende lidt, til grov cementpuds, der kan drikke farven hurtigere end du kan nå at dyppe rullen.
Hvor mange liter maling pr. m² skal der egentlig bruges på puds? Svaret afhænger af alt fra pudsens sugeevne til hvilken malingtype du vælger, og om du har husket grunderen, der kan redde både budget og finish.
I denne guide får du:
- de vigtigste faktorer, der bestemmer dækkeevnen
- konkrete forbrugstal for forskellige typer puds og maling
- en trin-for-trin-beregning med regneeksempel
- praktiske tips, der sikrer et jævnt og holdbart resultat – inde såvel som ude
Læn dig tilbage, grib malerpenslen (eller i det mindste notesblokken), og lad os gøre korte processer med gætværket. Din væg – og din pengepung – vil takke dig!
Hvad bestemmer liter pr. m² på puds?
Dækningsøkonomien på puds kan ikke reduceres til én simpel talværdi – den afhænger af både malingen og den overflade, den skal klæbe til. Grundbegrebet er dækkeevne, som producenterne angiver i m² pr. liter pr. lag. Hvis der står 8 m²/L, betyder det, at én liter rækker til cirka 8 m², når laget har den anbefalede filmtykkelse. Men tallet er målt på en standardiseret, glat plade. På en rå puds vil fire hovedfaktorer afgøre, om du i praksis får mere eller mindre end den deklarerede dækkeevne:
- Ruhed/struktur
En grov puds har dale og toppe, som øger den reelle overflade. Maling skal fylde alle fordybninger, og rullen arbejder hårdere for at komme helt ned i strukturen. Derfor vil:- Finpuds og sandspartel give næsten fuld dækkeevne.
- Grovpuds som stænkpuds, berapning eller porøs isoleringspuds typisk koste 30-50 % ekstra maling.
- Sugeevne
Nypudset mur suger som en svamp, indtil dens porer er mættet. Jo mere binder (lim) der trækkes ud af malingen, jo mere maling skal du tilføre for at danne en tæt film. Sugeevnen varierer:
Pudstype Sugeevne Bemærkning Gipspuds Høj Tørrer hurtigt og kræver næsten altid grunder. Kalkpuds Mellem-høj Åben og diffusionsvillig; kan “drikke” meget første gang. Cementpuds Lav-mellem Tættere struktur; mindre sugende, men ofte grovere. - Fasthed/bindeevne
Skøre eller støvende pudsflader fungerer som sandpapir, der skraber bindemiddel af rullen. Uden forankring kan de afgive sandkorn til malingen, så filmen bliver tynd og må forstærkes med ekstra lag. - Miljø (inde vs. ude)
Udendørs udsættes malingsfilmen for UV, regn og frost. Producenter anbefaler derfor ofte et tykkere lag (lavere m²/L) og visse facadeprodukter har indbygget struktur, som i sig selv øger forbruget. Indendørs kan man næsten altid male tyndere og mere kontrolleret.
Hvorfor en grunder er guld værd
En forankringsgrunder (også kaldet microdispersionsgrunder eller primer) udjævner sugeevnen, binder løse partikler og lukker mikroporer, før den egentlige maling påføres. Effekten er todelt:
- Mindre spild: Grunderen er tyndere og billigere pr. liter, og den mætter pudsen, så topmalingen kan blive ovenpå i stedet for at forsvinde ind i væggen.
- Jævn optørring og farve: Når hele fladen suger ens, undgår du pletter og skygger, der ellers kan kræve ekstra lag for at dække.
Springer man grunderen over, risikerer man at bruge 1½-2 gange så meget færdigmaling – og stadig stå tilbage med skjolder eller afskalninger. Derfor anbefaler alle seriøse producentdatablade grunder på nypuds og på ældre puds, der er sugende eller smitter.
Typiske forbrugstal for puds og malingstyper
Herunder finder du de erfaringsbaserede intervaller, de fleste producenter opgiver for maling på puds. Tallene gælder pr. lag og forudsætter, at underlaget er rent og tørt.
| Produkttype | Rækkeevne (m²/L) | Forbrug (L/m²) |
|---|---|---|
| Grunder / forankringsgrunder | ≈ 10-12 | 0,08-0,12 |
| Akryl/latex – finpuds | 8-12 | 0,08-0,13 |
| Akryl/latex – grovpuds | 4-8 | 0,13-0,25 |
| Silikatmaling | 5-7 | 0,14-0,20 |
| Kalkmaling | 5-8 | 0,13-0,20 |
| Facademaling (akryl/siloxan) | 5-8 | 0,13-0,20 |
Husk: Tallene er vejledende. Konsulter altid produktets tekniske datablad for den præcise dækkeevne.
- Ru eller meget absorberende puds (f.eks. grovkornet cement- eller kalkpuds) kan øge forbruget med 25-50 %. En forankringsgrunder begrænser sugen og giver jævn tørring.
- Mørke og kraftige farver indeholder ofte mindre titandioxid og dækker derfor dårligere – budgettér med et ekstra lag eller ca. 10 % mere maling.
- Værktøjsvalg: En strukturrulle eller en rulle med lang luv lægger mere maling på væggen end en glatrulle – regn med +10 % forbrug.
- Glat, grundet puds reducerer typisk forbruget til den øvre ende af rækkeevnen (flere m² pr. liter).
Brug tallene som første pejlemærke, og læg derefter 10-15 % oven i til spild og opsug i ruller og bakker, så du ikke løber tør halvvejs.
Beregn dit malingforbrug trin for trin (med eksempel)
En simpel fem-trins-beregning giver dig det korrekte literantal, før du overhovedet finder penslen frem:
- Mål væggenes nettoareal
Mål højde × bredde på hver pudset flade, læg dem sammen og træk døre, vinduer og andre åbninger fra. Eksempel: 2 vægge á 4 m × 2,4 m + 2 vægge á 3 m × 2,4 m = 48 m² brutto.
Ingen åbninger ⇒ 48 m² netto. - Vælg dækkeevne
Slå op i produktets datablad, eller brug de typiske tal: finpuds + akryl/latex ≈ 9 m²/L pr. lag. - Beregn topmalingen
Formlen er liter topmaling = areal ÷ dækkeevne × antal lag. 48 m² ÷ 9 m²/L × 2 lag = 10,7 L topmaling. - Læg grunder til
De fleste puds kræver 0,08-0,12 L/m². Brug fx 0,10 L/m²: 48 m² × 0,10 L/m² = 4,8 L grunder. - Tillæg 10-15 % til spild
(10,7 L + 4,8 L) × 1,10 ≈ 17 L i alt.
Resultatet fortæller, at du bør købe én 5-liters grunder og ca. 12 L topmaling (fx en 10- og en 3-liters spand) for at male 48 m² finpuds to gange – uden at løbe tør halvvejs.
Praktiske råd til forberedelse og påføring
En god malingopgave starter længe før rullen rammer væggen. Følg rådene herunder, så får du både det flotteste resultat og det mest præcise forbrug.
- Test pudsens sugeevne
Gør det inden du køber maling.- Forstøv lidt vand på væggen.
- Perler vandet af? – pudsen er tæt. Du kan som regel nøjes med én tynd grunder.
- Trækker vandet straks ind og mørkfarver overfladen? – den er meget sugende og kræver en rigelig forankringsgrunder eller to på kryds.
- Afstøv og udbedr skader
- Børst eller støvsug al løst sand og puds af.
- Reparer revner og huller med en kompatibel spartelmasse og lad det hærde.
- Slib let og fjern slibestøv – maling binder kun på ren, fast bund.
- Påfør den rette grunder
- Vælg en grunder, der passer til både underlag (gips, cement, kalk osv.) og den type maling du vil slutbehandle med.
- Rør omhyggeligt og arbejd vådt-i-vådt: hellere for meget end for lidt – overskud kan tørres af, men manglende mætningsgrad ses som pletter.
- Lad altid grunder tørre fuldt ud (se tørretid i databladet) før topmaling.
- Vælg den rigtige rulle
- Finpuds: 10-12 mm luv.
- Mellemstruktur: 14-18 mm.
- Grovpuds eller facadepuds: 18-22 mm – masser af maling skal kunne “bankes” ned i fordybningerne.
- Brug en rullespand med gitter; det giver ensartet belastning og mindre spild.
- Arbejd systematisk – hold vådkanten
- Mal hele felter ad gangen (f.eks. hjørne til hjørne eller top til bund).
- Rul først lodret, derefter let på tværs for at jævne strukturen.
- Hold en konstant hastighed; pauser giver overlap-mærker som kræver ekstra lag.
- Respekter tørretider og temperaturer
- Indendørs: min. 15 °C og god ventilation, men undgå træk som kan udtørre for hurtigt.
- Udendørs: mal ikke under 8 °C, i direkte sol eller når regn forventes inden for 24 timer.
- Overhold min. og max. overmalingsvindue – ellers risikerer du dårlig vedhæftning.
- Læs altid det tekniske datablad
Producenterne angiver præcis dækkeevne, fortynding, værktøj og tørretid. Følg disse anvisninger frem for “regler fra naboen”. - Undgå klassiske fejl
- Spring aldrig grunder over på ny puds – du ender med overforbrug og skjolder.
- Beregn mindst to lag topmaling – ét lag dækker sjældent tilfredsstillende på puds.
- Mål altid beholdningen: hellere have 1 L for meget end stå midt i arbejdet uden maling i samme batch-nummer.
Med de rette forberedelser får du en flot, holdbar flade – og bruger kun den mængde maling, der faktisk er nødvendig.