Buler malingen, eller løber der små zigzag-sprækker hen over din stuevæg? Sætningsrevner kan hurtigt forvandle et hyggeligt rum til et bekymrende reparationsprojekt – men du behøver hverken panikere eller tapetsere dig ud af problemerne.
I denne guide på Farve & Rum får du en hands-on vejledning til, hvordan du diagnosticerer, udbedrer og forebygger sætningsrevner i indvendigt murværk. Vi gennemgår:
- de skjulte årsager bag revnerne,
- det rette værktøj og materialevalg,
- tre trin-for-trin metoder, der dækker alt fra hårfine rids til bredere fuger.
Uanset om du er gør-det-selv-entusiast eller blot vil vide, hvornår det er tid til at ringe til en fagmand, giver artiklen dig klare tommelfingerregler og praktiske råd, så du kan fastholde både æstetik og struktur i dine vægge.
Spænd arbejdshandskerne, og lad os dykke ned i revnerne – bogstaveligt talt.
Forstå sætningsrevner: årsager, typer og hvornår du skal søge faglig hjælp
Hvad er en sætningsrevne? Kort sagt er det en revne, der opstår, når murværket bevæger sig i takt med, at bygningen “sætter” sig. Det er en naturlig proces, men revnerne kan spænde fra uskadelige hårfine linjer i pudsen til dybe brud, der afslører alvorlige konstruktionsproblemer.
Typiske årsager til sætningsrevner
- Fundamentbevægelse: Ujævn sætning af undergrunden (fx ler, tørv eller fyld) giver spændinger i murværket.
- Fugt og udtørring: Skiftende fugtniveauer får materialer til at udvide sig og krympe.
- Temperaturvariationer: Solopvarmning af facader versus kølige indvendige vægge giver termisk bevægelse.
- Vibrationer og belastninger: Tunge trafikruter, renoveringer eller mangelfuld understøtning kan accelerere revnedannelse.
Kosmetisk eller konstruktiv – Sådan skelner du
Start med at kigge på bredde, retning og placering:
- Bredde
- < 0,5 mm: Hårfine, ofte kun i maling/puds – typisk kosmetiske.
- 0,5-3 mm: Smalle, kan gå igennem puds og delvist ind i mørtelfuger – hold øje.
- > 3 mm: Bredere; kan tyde på konstruktive problemer, især hvis de bliver større.
- Retning
- Lodrette/let skrå: Opstår ofte hvor fundamentet giver sig ensartet – oftest ufarlige.
- Trappeformede i fuger: Tyder på differentialsætning mellem fundamenter eller i hjørner.
- Horisontale: Kan betyde tryk- eller bøjebelastning fra et svagt bærende dæk – potentielt alvorlige.
- Diagonale over døre/vinduer: Indikerer belastning på overliggere eller mangelfuld armering.
- Placering
- Nær samlinger mellem nye og gamle bygningsdele.
- Ved hjørner, skorstene eller tunge punktlaster.
Enkel monitorering
- Revnemålere (crack gauges): Gennemsigtige plastmålere skrues over revnen og aflæses jævnligt.
- Gipsmærker: En lille gipsklat hen over revnen. Hvis den knækker, ved du, at bevægelsen fortsætter.
- Før-log: Notér dato, bredde og observationer; tag fotos med lineal som reference.
Hvornår skal du tilkalde faglig hjælp?
Brug nedenstående tommelfingerregler. Hvis én af dem er opfyldt, er det klogt at ringe til en erfaren murer eller en bygningsingeniør:
- Revnen er bredere end 3 mm eller har øget sig med >1 mm på tre måneder.
- Den er vandret eller diagonal over åbninger og går igennem mursten (ikke kun mørtelfuge).
- Døre/vinduer binder, eller gulve hælder i samme område.
- Der er vandindtrængning, saltudblomstring eller fugtigt murværk langs revnen.
- Bygningen er ældre med ukendt fundamenttype, eller der er nylige ombygninger/gravearbejde.
- Du planlægger bærende ændringer (fjernelse af vægge, nye åbninger osv.).
Husk: Selv om mange revner kan udbedres med gør-det-selv-metoder, er den vigtigste reparation altid at sikre, at årsagen er stoppet. Er du i tvivl – søg professionel rådgivning, før du spartler første gang.
Udstyr, materialer og forberedelse af underlaget
Det skal du have klar af værktøj
- Mejsel og hammer – eller en multicutter med fugeskæreklinge til hurtig udkradsning.
- Stiv børste samt støvsuger med smalt mundstykke til at fjerne løse partikler.
- Fugepistol til elastisk acryl- eller polymerfuge.
- Bred og smal spartel + joint knife til finspartling.
- Slibeklods eller excentersliber med 120-180 korn.
- Afdækningsplast, malertape og evt. støvvæg.
- Værnemidler: støvmaske P2, sikkerhedsbriller og handsker.
Materialer pr. Revnetype
| Bredde på revne | Primær fyld | Armering | Overflade |
|---|---|---|---|
| < 0,5 mm (hårfin) | Elastisk acrylfuge med lav viskositet | Ikke påkrævet | Let finspartel, maling |
| 0,5-3 mm (smal) | Elastisk acryl- eller polymerfuge | Glasfibernet / armeringstape 50 mm | Finspartel, evt. strukturspray, maling |
| > 3 mm (bred) | Fiberarmeret reparationsmørtel eller sandcement | Glasfibernet eller rustfri crack-stitch (fagmand) | Puds, finspartel, maling |
Sådan forbereder du underlaget korrekt
- Udkrads i V-form
Brug mejsel eller multicutter og skær revnen op i ca. 60° V-profil ned til fast materiale (min. 10 mm dybde ved brede revner). V-formen giver bedre vedhæftning og plads til elastisk fyld. - Rens, støvsug og affugt
Børst revnen grundigt og støvsug, så støv og løse sandkorn fjernes. Overfladen skal være tør (< 18 % træ-/pudsfugt) før du går videre. - Primer/binder
Sugende underlag (gips, kalkpuds, porøse tegl) grundes med en diffusionsåben primer. Lad primeren tørre 30-60 min. eller iht. datablad. - Valg af reparationsmetode
- Puds eller gips: acrylfuge + spartel giver tilstrækkelig fleksibilitet.
- Tegl eller beton: reparationsmørtel med fiber er mere slagfast.
- Ved bevægelsesrevner i overgang mellem materialer anbefales elastisk fuge + glasfibernet.
- Temperatur | Tørretider
- Arbejdsmiljø: 10-25 °C og < 80 % RF.
- Acrylfuge: hindedannelse efter 15 min., gennemhærdet 24 t/3 mm.
- Reparationsmørtel: afhærdning 2-4 t, fuld styrke 7 dage.
- Spartel og maling: følg fabrikantens interval – typisk 2 t mellem lag.
Tip: Marker revnens ender med blyant før arbejdet; så kan du nemt kontrollere, om revnen “vandrer”, efter reparationen er afsluttet. Opstår der nye åbninger, skal årsagen findes og løses, før du blot udbedrer igen.
Trin-for-trin reparation, finish og forebyggelse
Praktiske arbejdsgange – Tre typiske revnescenarier
1. Hårfine revner < 0,5 mm
- Rens overfladen
Børst løst puds væk og fjern evt. støv med en microfiberklud eller støvsuger med blød børste. - Forsegl revnen
Træk en tynd acrylbaseret revneforsegler hen over revnen med en fugtig finger eller spartel. - Let spartling
Når fugemassen har sat sig (typisk 1-2 t), påfør et ultrafint lag letspartel (0-0,3 mm korn) 5-10 cm udenfor revnen for at udjævne. - Slib og grund
Brug slibeklods k120-150. Fjern slibestøv, og grund med diffusionsåben primer beregnet til sparteloverflader. - Mal/strukturmatch
Afslut med samme maling og glans som øvrige vægflader. Ved filtet puds duppes overfladen forsigtigt med fugtet svamp.
2. Smalle revner 0,5 – 3 mm
- Udfræsning i V-form
Brug mejsel eller multicutter og åbn revnen 5-10 mm dybt, så fyldet kan få hæfteflader. - Rens & primer
Støvsug grundigt, aftør med fugtig klud og påfør binder/primer – lad tørre iht. datablad. - Elastisk fyld
Sprøjt højfleksibel acrylfuge i bunden. Glat med fugtig spartel; fugen må hverken kappes stramt eller bulne. - Glasfibernet eller armeringstape
Pres et 5 cm bredt net/tape ind i den våde fugemasse for at forhindre senere hårsprækker. - Finspartel & slib
Efter hærdning (min. 6 t) spartles 1-2 lag. Slib let (k120-150) til plan flade. - Grunding & slutmaling
Som ved scenarie 1.
3. Bredere ikke-konstruktive revner > 3 mm
- Dybere udkradsning
Fjern løs puds og åbn revnen 10-15 mm dybt i siderne og ca. 3 mm bredere end den synlige revne.
Tip: Fugt murværkets kanter let – det mindsker sugeevnen. - Reparationsmørtel + armering
Udfyld 2/3 af dybden med fiberarmeret reparationsmørtel. Indlæg glasfibernet eller rustfri spiralarmering midt i mørtlen.
Afslut det øverste lag, så det står svagt tilbagetrukket (1-2 mm) til finspartel. - Hærd & fugtplej
Dæk med plast i 24 t ved temp. < 18 °C for at undgå for hurtig udtørring. Vent derefter 2-7 døgn afhængigt af mørteltype og revnebredde. - Finspartel, slib & grund
Spartl til plan flade, slib (k120-150), støvfjern og grund med egnet primer. - Slutmaling eller dekorativ behandling
Mal, filt eller strukturér, så overgangene forsvinder i resten af væggen.
Tjekliste til kvalitet, overvågning og forebyggelse
- Visuel kontrol: Overfladen skal være plan, ingen hårsprækker efter 48 t.
- Fingerprøvning: Let tryk på området må ikke give efter.
- Fugt- og temperaturstyring: Hold 40-60 % RF og min. 15 °C under hærdning.
- Revnemåler/gipsmærke: Anbring over risikoområder og log én gang pr. måned de første 6 måneder.
- Bevægelsesfuger: Store sammenhængende vægflader (>8 m længde) bør have ekspansionsfuger ved hjørner og døråbninger.
- Tjek af årsager: Gennemgå tagafløb, terrænfald og fundament for fugt eller sætninger én gang årligt.
Når du bør kalde en fagmand
Overvej murermester eller bygningsingeniør hvis du oplever:
- Revner der fortsætter gennem flere etager eller går skråt gennem dør- eller vindueshjørner.
- Bredder > 5 mm eller revner der bliver større efter reparation.
- Sammentræf med synk i gulve, stive døre/vinduer eller synlig fundamentbevægelse.
- Behov for crack-stitching, rustfri murbindere eller injicering med epoxy/PU.
Følger du ovenstående trin, kan du som regel standse ikke-konstruktive sætningsrevner på egen hånd – og bevare væggenes æstetik i mange år frem.