Dufter du allerede de solvarme tomater, der sprækker let mellem tænderne og drypper med sød, rød saft? Så er du ikke alene. For mange haveejere er tomatdrivhuset højdepunktet i sommerhaven – men timingen er altafgørende. Sætter du planterne for tidligt, bliver de bremset af kulde; venter du for længe, forspilder du uger med smagfuld høst.
I denne guide får du det præcise svar på, hvornår tomaterne skal flytte ind i drivhuset, og vi viser dig trin for trin, hvordan du går fra et lille grønt frø til overdådige klaser af rubinrøde frugter, der kan nydes helt ind i sensommeren. Undervejs får du:
- Den enkle temperaturtest, der afslører det perfekte plantetidspunkt
- Tips til forspiring, hærdning og opbinding, der giver kraftige, sygdomsfrie planter
- Hemmelighederne bag et drivhusmiljø, hvor både du og tomaterne trives
Er du klar til at forvandle dit drivhus til en sand tomatoase? Læn dig tilbage, fyld kaffekoppen op, og lad os tage hul på haveårets mest velsmagende projekt.
Det korte svar: Hvornår sætter man tomater i drivhus?
Tommelfingerreglen er enkel: Plant først, når nattetemperaturen i dit uopvarmede drivhus ligger stabilt på 15 °C eller derover. I praksis betyder det for de fleste danske hobbydrivhuse start maj.
- Mål før du planter: Hæng et minimum-/maksimumtermometer op, og aflæs nattetemperaturen tre-fem døgn i træk. Falder den under 15 °C – vent lidt endnu.
- Tidligere udplantning? Har du el-varme, gasovn eller bare en fiberdug, kan du tyvstarte, men vær klar til at tænde varmen eller dække planterne på kolde nætter.
- Friland: Her bør du vente, til nattefrosten er helt væk – som regel efter Grundlovsdag 5. juni.
Pas på sommervarmen: Over 30 °C mistrives tomater. Planlæg derfor udluftning, skyggenet eller kalkning af ruderne til de hede dage – det er lige så vigtigt som at holde planterne varme i foråret.
Kilde: “Sådan dyrker du dine egne tomatplanter”, Bolius, 14.05.2024.
Fra frø til robust plante: Såtid, sorter og forspiring
Vil du sætte planter i drivhuset først i maj, skal du så frøene omkring midten af marts. Der går nemlig typisk otte uger fra spire til udplantningsklar plante (Idenyt). Skubber du drivhusplantningen til slutningen af maj, kan såningen vente til starten af april – og ifølge Bolius kan du faktisk så helt frem til 1. juni, hvis du vælger hurtige sorter. Planlæg derfor baglæns fra den dato, du ønsker at plante ud.
Sådan sår du trin for trin
- Fyld små potter eller såbakker med fugtig spiremuld.
- Så to frø i hver potte; dæk kun frøene ganske let med jord.
- Sæt potterne lunt og lyst (20-22 °C). Dæk evt. med plastfilm eller et minidrivhus for at holde på fugten.
- Når begge frø spirer, fjerner du den svageste plante.
- Flyt kimplanterne til et endnu lysere – og gerne en smule køligere (15-18 °C) – sted. Det forhindrer ranglede, lysegrønne stængler.
- Omprikl, når rødderne fylder potten, til 9-10 cm potter med næringsrig så- og priklemuld.
Hvilken sort passer til dit behov?
Der findes tusindvis af tomatsorter, så start med at afgøre:
- Anvendelse: Salat, sauce eller sylt? Store bøftomater egner sig til bagning og grill, mens cherrytomater er perfekte i salaten.
- Dyrkningssted: Ranke sorter (indeterminante) trives i drivhusets højde, mens busktyper og miniaturedværge gør sig i krukker og på friland.
- Modningstid: Tidlige sorter som ‘Sungold’ og ‘Gardener’s Delight’ giver hurtig høst, mens sene bøftomater kræver længere sæson.
Til friland anbefaler Idenyt robuste navne som Gemini, Elin, Ailsa, Craig, Ace (Glacier) samt cherrysorterne Gartenfreude (Gardener’s Delight) og Sweet Million – gode som reference, hvis du både dyrker ude og i drivhus.
Gem dine egne frø – Gratis og bæredygtigt
Bolius beskriver en enkel metode:
- Skrab modne tomatkerner ud i et glas og dæk med lidt vand.
- Lad blandingen fermentere 2-4 dage, til der dannes et let muglag; det opløser den slimede gele rundt om frøet.
- Skyl frøene rene i en sigte, bred dem ud på avispapir og tør dem helt.
- Opbevar i papirsposer tørt og mørkt. Levetid: op til seks år.
Husk: Frø fra F1-hybrider giver ikke garanti for samme sortsegenskaber næste sæson.
Med den rette timing, de rigtige sorter og en god start i spiremuld har du grundlaget for robuste, kompakte planter, der kan flytte ind i drivhuset, så snart termometeret tillader det – og forsyne dig med sødmefulde tomater hele sommeren.
Klar til indflytning: Hærdning, udplantning og placering i drivhuset
Når nattetemperaturen i drivhuset ikke dykker under 15 °C flere dage i træk, er det tid til at lade dine små tomatplanter flytte hjemmefra. Men giv dem et par dages ”for-hjemmefra-kursus”, så chokkene minimeres.
1. Hærdning – Planternes karantæneperiode
- Sæt planterne i drivhuset om dagen og tag dem ind (eller dæk med fiberdug) om natten de første 3-4 døgn.
- Sænker vejret sig pludseligt under 12 °C, så vent – kuldechok giver ranglede, stressede planter.
- Øg lysmængden gradvist: Stil dem først i let skygge, derefter i fuldt lys. Det forebygger solskoldede blade.
2. Plantemediet – Mere plads end du tror
- Drivhusbed: Almindelig, veldrænet havejord er det bedste ifølge Bolius; forbedr med kompost, hvis den er tung eller sandet.
- Store potter/krukker: Vælg en kvalitets-pottemuld og mindst 25 l pr. plante – jo større volumen, desto færre vandinger.
- Kapillærkasser: To planter pr. kasse er standard. Klip et kryds i plantesækken over hvert vandingshul og fyld de tomme kapillærrør helt op med jord, så rødderne hurtigt finder vandet.
3. Udplantning – Sådan gør du
- Vand planterne grundigt én time før de skal i jorden – så glider rodklumpen lettere ud.
- Plant dybt: Fjern de nederste blade og sæt planten, så 5-7 cm af stænglen dækkes af jord. Stænglen danner ekstra rødder, der giver et stærkere rodnet.
- Tryk jorden let til, vand igen og læg et tyndt lag kompost som topdressing.
4. Placering og indeklima
- Vælg et lyst, lunt hjørne, men hav et skyggenet parat til hedebølgen – over 30 °C går ud over både blomster og smag.
- Sørg for luft mellem planterne (30-40 cm) og åben vinduer/døre dagligt. Stillestående, fugtig luft er inviteret til skimmel.
5. Opbinding fra dag ét
Stick en bambuspind ned inden du vander første gang, eller hæng snore i drivhusets spær. Fastgør planten løst med tomatklips eller blødt bånd. Tidlig opbinding giver:
- Lige stammer, som nemt kan håndtere vægten af store klaser senere.
- Bedre luftcirkulation og færre knuste sideskud under vanding og høst.
Følger du disse trin, flytter dine tomater ind uden flyttechok og kan bruge kræfterne på det, du drømmer om: modne, saftige frugter hele sommeren.
Det rette drivhusmiljø: Temperatur, lys, skygge og ventilation
Tomatplanter producerer bedst, når dagtemperaturen ligger omkring 22-26 °C og nattetemperaturen 17-19 °C. Bliver der varmere end 30 °C, går blomsterstøvet i stykker, og planterne sætter færre frugter (kilde: Bolius). Sæt derfor et minimum-/maksimumtermometer op og noter de højeste tal midt på eftermiddagen og de laveste tidligt om morgenen.
- Åbn tag- og sidevinduer allerede ved 25 °C.
- Overvej automatiske vinduesåbnere – de reagerer, når du glemmer det.
- Et lille cirkulationsventilator i tagryggen flytter stillestående, fugtig luft.
- På hedebølgedage dæmper skyggenet, gardiner eller drivhusmaling UV-strålerne og temperaturen med 3-5 °C.
Lys ja – Men ikke brændende sol
Tomatplanter har brug for 10-12 timers lys, men bladtemperaturen må ikke overstige ca. 35 °C. Placér derfor højere planter mod syd og lavere mod nord, så lys og luft fordeles jævnt. I meget lyse glasdrivhuse kan du kombinere diffust skyggenet på sydsiden med reflekterende folie på nordvæggen, så du både skygger og kaster lys tilbage ind i planterne.
Vandstrategi: Fugt i jorden, ikke på bladene
Våde blade + stille, varm luft = drømmeforhold for gråskimmel. Vand derfor direkte ved roden – drypvanding eller en almindelig vandkande uden brusehoved virker fint. Kompost eller barkflis oven på jorden holder fugtigheden og mindsker fordampning.
Indret drivhuset som opholdsrum – Til gavn for planterne
Mange danskere bruger drivhuset som en ekstra stue (kilde: Kristeligt Dagblad). Når du alligevel er derude for at nyde kaffen, får du automatisk et øje på planterne:
- Gangarealer på mindst 50 cm giver plads til trillebør og vanding.
- En siddeplads i halvskygge (f.eks. under et vindrueblad) gør det rart at blive.
- Træk vandhanen eller en slange helt ind i huset, så du ikke springer vandingen over.
- Sæt opbindingspunkter (kroge, wirer) fra starten; det sparer tid, når planterne skyder i vejret.
Kort sagt: Sørg for, at du har det behageligt, for så kommer du derud hver dag – og netop den daglige, småjusterende pasning skaber det stabile mikroklima, der forvandler grønne planter til saftige, sødmefulde tomater hele sommeren.
Vand, jord og gødning: Sådan fodrer og vander du for smag og sundhed
Tomatplanter er egentlig ikke kræsne, men de elsker en jord, der både er næringsrig og veldrænet. Ifølge Bolius er helt almindelig havejord det bedste udgangspunkt i drivhusbedet, fordi den rummer et bredt spektrum af mikro- og makronæringsstoffer.
- Drivhusbed: Grav eksisterende jord igennem og bland 5-10 cm velomsat kompost i det øverste lag, inden du planter.
- Krukker & spande (min. 20 l): Brug en god pottemuld, gerne tilsat 20 % kompost eller velomsat husdyrgødning for at øge strukturen og buffere næringen.
- Kapillærkasser: Sæt planterne i standard plantesække, som passer til kassen. Klip store plantehuller, så rødderne hurtigt kan brede sig.
Gødning – Hellere lidt, jævnt og ofte end meget på én gang
Tomater trives med en moderat mængde kvælstof (N) – for meget giver frodigt bladværk og kedelig smag. Bolius anbefaler:
- Kompost: 2-3 l pr. plante i foråret og et tyndt lag som topdressing midt på sommeren.
- Ko- eller hestemøg: Skal være fuldt omsat; bland 1-2 spande pr. m² i drivhusbedet inden plantning.
- Flydende gødning: Til krukker og kapillærkasser; dosér efter etiketten én gang ugentligt, når frugterne begynder at sætte sig.
- Undgå frisk hønsemøg! Det er kvælstofstærkt og skubber balancen – kun godt omsat hønsemøgkompost dur.
Hold øje med planterne: Blege blade med violette årer signalerer fosformangel, mens gullige blade med grønne nerver tyder på jernmangel. Begge dele afhjælpes med et par mildt doserede gødninger, ikke med chok-tilførsel.
Vanding – Balancepunktet mellem tørst og druk
Der findes ingen fast “hver tredje dag”-regel. Brug i stedet fingerprøven:
- Stik en finger 3-4 cm ned i jorden.
- Er den fugtig, vent med at vande.
- Er den tør, så vand grundigt, til jorden er gennemfugtet – én stor portion er bedre end mange små sjatter.
- Vand ved roden og undgå våde blade; fugtige blade + stillestående luft = skimmel.
- Kapillærkasser: Lad beholderen løbe næsten tom, før du fylder igen. Let vandstress kan faktisk forstærke tomaternes smagsstoffer.
- Overvanding: Vedvarende “våde fødder” hæmmer rødderne og giver hængende blade – samme symptom som tørke, men jordoverfladen føles våd.
Afslut altid en vandingsrunde med at lufte ud i drivhuset, så fugten kan slippe væk. Så står planterne tilbage i et frisk, iltrigt miljø, der fremmer både sundhed og smag.
Bestøvning, opbinding og beskæring: Flere blomster, flere tomater
Tomater er selvbestøvende, men i det lukkede drivhus kan luften stå stille. Ryst planterne blidt et par sekunder, når blomsterklaserne lyser gult. Bevægelsen får pollen til at drysse fra støvdrager til støvfang, og ifølge Bolius kan det øge frugtsætningen markant. Gør det gerne på solrige middage, hvor pollen er tørt og let.
Opbinding fra dag ét forebygger knækkede stængler og giver bedre cirkulation omkring bladene:
- Sæt en bambuspind dybt i jorden bag hver plante, eller hæng snore/ståltråd ned fra drivhusets tagkonstruktion.
- Bind løst med blød plantesnor og efterspænd løbende; stænglen skal kunne vokse i tykkelse.
- Hold 10-15 cm mellem planterne, så du kan komme til med hænder og havesaks.
Beskæring – knibning og topning giver færre, men større og tidligere tomater:
- Ranke sorter (fx Cherry, San Marzano) – knib sideskud i hver bladhjørne, så planten fokuserer på én hovedstamme.
- Busktomater (fx ‘Tiny Tim’, ‘Maskotka’) – undlad knibning; de forgrener sig naturligt og sætter frugt på mange skud.
- Top planten, når den når drivhusets tag, eller senest midt i august. Det stopper ny blomstersætning og sender energien til de frugter, der allerede er dannet – der går ca. 60 dage fra blomst til rød tomat, så en august-topning giver dig modne frugter helt ind i oktober.
Med regelmæssig bestøvning, solid opbinding og målrettet beskæring får du flere blomster – og dermed flere saftige tomater – hele sommeren.
Sæsonplan: Høst hele sommeren – og få de sidste modne før kulden
En veltilrettelagt sæson begynder længe før de første røde frugter glimter på planten – og den slutter først, når den sidste klase er høstet, eller kulden banker på ruden. Følg skemaet herunder, så får du en kontinuerlig strøm af solmodne tomater fra juli og ind i de første efterårsmåneder.
- Marts-begyndelsen af april: Såtid
Så frøene 8-10 uger før forventet udplantning. Senere såning kan lade sig gøre, men alt forskydes tilsvarende frem i kalenderen, og din høst ryger ofte ind i det køligere sensommervejr. - Begyndelsen af maj: Udplantning i drivhus
Sørg for, at minimumstemperaturen i drivhuset holder 15 °C flere nætter i træk. Plant, bind op fra start, og giv et moderat skud næring, så rødderne kan sætte sig. - Sidst i maj – efter 5. juni: Friland
Har du både drivhus- og frilandsplanter, giver den senere udplantning på friland et “efterløb” af friske tomater, når drivhusplanterne er ved at klinge af. Vælg robuste sorter til det fri. - Juni-august: Pasningsrutiner
• Opbinding – undgå knæk og gør høsten nem.
• Knibning – fjern sideskud på ranke sorter ugentligt.
• Bestøvning – ryst blomsterklaserne let i solskin.
• Vanding & gødning – hellere lidt og ofte end meget og sjældent. - Mellem 10. og 20. august: Topning
Klip topskuddet af hovedstammen. Planten bruger nu sin energi på at modne de frugter, der allerede er sat. Der går typisk ca. 60 dage fra blomst til fuldmoden tomat, så topning i midten af august betyder modne frugter helt frem til oktober.
Bonus-strategier til ekstra lang sæson
- Tidlig start: Har du varme eller vækstlys i februar, kan du så tidligere og hente de allerførste tomater i juni.
- Sene sorter: Plant en håndfuld senmodnende eller buskede typer i store potter uden for drivhuset midt i juni. De kan rykkes ind, når nætterne bliver kølige, og giver friske frugter i oktober.
- Grøn høst: Drop topningen, hvis du elsker syltede grønne tomater – så bliver de sidste, umodne frugter en delikatesse i køkkenet.
Når den sidste klase er høstet, så ryd op, kassér plantemateriale med sygdomstegn, og luft drivhuset grundigt ud. Notér, hvilke sorter og dyrkningsmetoder der gav de bedste resultater i år – det er guld værd, når du planlægger næste sæsons saftige triumfer.