Klinger det bekendt? Vinteren nærmer sig, varmeregningen ligner en talrække fra et mareridt – og gulvbrædderne føles som isterninger under strømpesokkerne. Gulvvarme virker som den oplagte løsning, men straks melder næste spørgsmål sig: Hvor tykt et lag isolering skal der egentlig til, før gulvvarmen for alvor betaler sig – både i komfort og på kontoen?
Der florerer mange bud på nettet, i byggemarkedet og rundt om frokostbordet på arbejdet. Siden 2016 har bygningsreglementet og de skarpeste fagfolk dog været sjældent enige: Rundt regnet 300 mm trykfast isolering under et nyt terrændæk er den gyldne middelvej til en U-værdi på ca. 0,10 W/m²K. Men hvordan hænger det tal sammen med dit hus, din varmekilde og din pengepung – og hvad gør du, hvis du bor i et ældre hus med håbløst tynde isoleringslag?
I denne guide samler vi ekspertrådene, de nyeste regler og de praktiske erfaringer fra byggepladsen. Vi viser dig:
- Hvornår 300 mm er et must – og hvornår det er spild af penge.
- Hvordan du afslører, hvor meget isolering der allerede ligger under gulvet, uden at rive hele stuen op.
- Hvilke opbygninger der sikrer både fugt- og radontæthed, når du alligevel skal have gulvvarme.
- Hvad projektet realistisk koster – og hvordan du undgår de dyre fodfejl.
Sæt dig godt til rette (helst med varme fødder) – og lad os tage turen fra kolde betongulve til behagelig, lavtempereret gulvvarme og en varmeregning, der endelig giver plads til andet end energiudgifter.
Optimal isoleringstykkelse ved gulvvarme: Hvad siger reglerne – og hvad virker i praksis?
Det helt korte svar på spørgsmålet ”hvor meget isolering skal der være i gulvet ved gulvvarme?” er: cirka 300 mm trykfast isolering. Siden bygningsreglementsstramningen i 2016 svarer et tidssvarende terrændæk til en U-værdi omkring 0,10 W/m²K, og det nås i praksis med ca. 300 mm EPS, XPS eller mineraluld under betonen (Bolius, 8. juli 2024).
Hvorfor er 300 mm blevet benchmark, når gulvet alligevel etableres på ny?
- Mindre varmetab nedad – lavere fremløbstemperatur. Gulvvarmen kan køre med 28-32 °C i stedet for 35-40 °C. Det gavner både komforten og varmeregningen, især ved varmepumpe eller fjernvarme i lavtemperaturdrift.
- Ingen fodkulde eller træk langs gulvet. Overfladetemperaturen stiger et par grader, hvilket mærkes markant i rum med klinker eller store glaspartier.
Alder på huset = indikator for nuværende lag:
- 1998 – i dag: Typisk 150-200 mm fra nybyg. Som regel tilstrækkeligt i forhold til datidens krav; økonomien i ekstra isolering er tvivlsom, medmindre gulvet alligevel rives op.
- Før 1998: Ofte kun 50-75 mm. Her er forbedringspotentialet stort – særligt hvis du ønsker vandbåren gulvvarme.
Tommelfingerregel fra Bolius: Ligger der under 100 mm isolering, eller planlægger du gulvvarme/renovering, så er efterisolering eller helt nyt terrændæk som hovedregel relevant.
Vigtige materialespecifikationer til et moderne terrændæk:
- Anvend trykfast isolering (EPS 250/XPS 300 e.l.) for at bære beton og gulvbelægning uden sætninger.
- Indbyg et kapillarbrydende lag under isoleringen – typisk 150-200 mm drænende singels.
- Sørg for korrekt radon- og fugt-/dampspærre:
– under betonen ved klinkegulve
– over betonen (men under træet) ved svømmende trægulv.
Bemærk: Ved etablering af vandbåren gulvvarme i et eksisterende terrændæk skal den gamle beton normalt bankes op, og der støbes en ny plade på minimum 300 mm isolering – alt andet giver for stort varmetab og fugtrisiko (Bolius, 2024).
Sådan vurderer du dit nuværende gulv: årgang, isoleringstykkelse og hvornår efterisolering giver mening
Før du kaster dig ud i gulvvarme og ny isolering, er det afgørende at vide, hvor du står i dag. Brug tjeklisten herunder som beslutningskompas – den bygger på Bolius’ vejledning (8. juli 2024).
1. Årgang & byggealder
- Enefamiliehuse før 1998 og etageejendomme før 1995 har som hovedregel utilstrækkelig isolering i terrændækket.
- Huse fra 1998-2006 har typisk 150-200 mm isolering – ofte acceptabelt, medmindre gulvet alligevel skal op.
- Nyere byggeri (2007 →) overholder skærpede krav og nærmer sig 300 mm; efterisolering giver sjældent mening alene af økonomiske grunde.
2. Hvor tykt er det eksisterende lag?
Tommelregel: Under ca. 100 mm isolering = oplagt forbedringspotentiale.
- Tegn. & dokumentation
Hent byggetegninger i kommunens byggesagsarkiv. Se under “fundament- og terrændæksplan”. - Fysisk måling
Løft forsigtigt et gulvbræt langs væggen eller skær et hul bag et skab. Mål isoleringens tykkelse med tommestok.
3. Er en renovering allerede i kalenderen?
- Udskiftning af gulvbelægning
- Ombygning/renovering af badeværelse
- Etablering af gulvvarme eller udskiftning af varmeanlæg
Når gulvet under alle omstændigheder skal op, er merprisen for at bringe isoleringen op på nutidigt niveau (≈ 300 mm) relativt lille – og du sparer en nedrivning senere.
4. Få en uvildig second opinion
- Termografi i fyringssæsonen (min. 12 °C forskel) visualiserer kuldebroer.
- Energivejleder/byggesagkyndig kan prioritere indsatsen – vigtigt, fordi gulvisolering er en dyr post (anbefaling fra Bolius).
5. Hvornår kan det betale sig?
| Kriterium | Efterisolering?* |
|---|---|
| < 100 mm isolering | Ja – stort energitab og risiko for fodkulde. |
| 100-150 mm isolering | Kun hvis gulvet alligevel brydes op, eller komfortproblemer er markante. |
| 150-200 mm isolering | Som regel nej, medmindre du ønsker gulvvarme og skal støbe nyt terrændæk. |
| > 200 mm isolering | Næppe økonomisk fornuftigt at gøre mere. |
*Kilde: Bolius, 2024.
6. Komfort & indeklima som joker
Kolde gulve får mange til at skrue radiatoren op – bedre isolering og gulvvarme eliminerer træk, mindsker fodkulde og reducerer risikoen for skimmelsvamp under brædder.
Opsummering: Har du under 100 mm isolering og/eller et hus fra før 1998 – og gulvet skal alligevel op – så planlæg at komme op på nutidig standard (≈ 300 mm). Det giver det bedste grundlag for effektiv gulvvarme og et behageligt indeklima (Bolius, 2024).
Valg af løsning ved gulvvarme: nyt terrændæk, opbygning og fugtsikring – fordele og faldgruber
Skal du have vandbåren gulvvarme i et ældre hus uden tilstrækkelig isolering, er den fagligt korrekte vej næsten altid at etablere et helt nyt terrændæk. Ifølge Bolius (2024) giver kun denne løsning den nødvendige isoleringstykkelse (≈ 300 mm trykfast EPS/XPS eller mineraluld) og mulighed for at radon- og fugtsikre konstruktionen efter nutidige krav.
- Fjern gulve og opbryd beton – alt ned til jord skal væk.
- Udgravning – typisk 35-45 cm ekstra for at gøre plads til ny opbygning og samtidig bevare rumhøjden.
- Kapillarbrydende lag – 150-200 mm drænende singels eller leca.
- Isolering – minimum ca. 300 mm trykfast pladeisolering i to lag med forskudte samlinger (U-værdi ≈ 0,10 W/m²K).
- Radonsikret betonplade – 80-100 mm armeret beton, fugt- og radontæt i overgangen til vægge.
- Fugt-/dampspærre
- Ved trægulv: dampspærre oven på betonen.
- Ved klinker: membran under betonen eller i flisefugtsikring afhængigt af systemleverandør.
- Gulvvarmeslanger i armeringsnet eller varmefordelingsplader.
- Afsluttende gulvbelægning: træ, vinyl, klinker m.m.
Fordele:
- Markant lavere varmetab – gulvvarmen kan køre med lav fremløbstemperatur (ideelt til varmepumpe/fjernvarme).
- Høj komfort uden fodkulde og med jævnere rumtemperatur.
- Sikker fugt- og radonløsning, når spærrelagene placeres korrekt.
Typiske faldgruber:
- Ukorrekt placering eller utilstrækkelig samling af dampspærre → fugtskader og evt. skimmel under gulvet.
- Glemte kantisoleringer mod fundamentet → kuldebroer og revner i klinker.
- For lidt eller for blød isolering → sætninger og dårlig varmeøkonomi.
2. Alternative lette terrændæk
I nogle projekter vælges lette terrændæk uden beton (fx limtræsbjælker + krydsfiner + isolering). De kan spare beton og reducere gravebehovet, men skal projekteres nøje ift. last, lyd og brand – og ikke mindst radontætning. Lad en rådgiver dimensionere løsningen, så gulvvarmen stadig har en plan og trykfast overflade at arbejde i.
3. Begrænset efterisolering oven på eksisterende beton
Hvis du ikke vil bryde betonen op, kan du kun lægge et tyndt isoleringslag oppefra. Bolius anbefaler maksimalt ≈ 75 mm isolering på midten af gulvet og højst ≈ 50 mm inden for den sidste meter mod ydervægge. Der skal være mindst 50 mm ventilation mellem isolering og underside af brædder.
Begrænsningen skyldes risiko for, at betonen nedkøles under dugpunktet, så fugt trækkes op i konstruktionen. Derfor er denne løsning ikke velegnet til vandbåren gulvvarme; rør og støbelag vil hæve konstruktionen for meget, og varmen vil forsvinde ned i den kolde beton.
4. Indirekte løsning: Isolering af sokkel udefra
Isolering af fundamentet kan supplere, men ikke erstatte, et velisoleret terrændæk. Metoden går ud på at frigrave ydersiden af soklen, montere 100-150 mm XPS og afslutte med puds eller fibercementplader. Det reducerer kuldebroen langs ydervæggen og kan forbedre komforten, men løser ikke varmetabet midt på gulvet.
5. Projekteringsråd og ansvar
- Ikke gør-det-selv: Nyt terrændæk kræver erfaring med udgravning, radonsikring og statik. Vælg en entreprenør med referencer i terrændæksrenoveringer.
- Koordinér installationer: Varme- og brugsvandsrør skal måske udskiftes og isoleres. Sørg for, at el, afløb og evt. ventilation tænkes ind, før der støbes.
- Uvildig rådgivning: En energivejleder eller byggesagkyndig kan hjælpe med U-værdiberegninger, fugtrisikoberegning og kvalitetssikring undervejs.
Følge du ovenstående retningslinjer – og holder fast i ≈ 300 mm trykfast isolering som minimum under et nyt gulvvarmesystem – får du en løsning, der både er energieffektiv, komfortabel og sikret mod fugt, radon og skimmel (kilde: Bolius, 2024).
Økonomi, besparelse og planlægning: Hvad koster det, hvornår kan det betale sig – og sådan kommer du trygt i mål
Økonomien er ofte den største stopklods, når drømmen om lune gulve skal forvandles til virkelighed. Nedenfor får du de mest opdaterede prisniveauer og konkrete eksempler fra Bolius-guiden (8. juli 2024), så du kan lave et realistisk budget, før du går i gang.
Hvad koster de typiske løsninger?
- Nyt terrændæk inkl. udgravning, ca. 320 mm isolering, ny betonplade og parketgulv: ca. 3.000-3.500 kr./m²
- Tillæg for vandbåren gulvvarme: +1.000-1.500 kr./m²
- Efterisolering oppefra ved gulvudskiftning
(fugtspærre, 45 mm mineraluld, 50 mm strøer og nyt parket): ca. 1.500-1.900 kr./m² - Isolering af fundament/sokkel udefra (100 mm isolering + fibercementplader): ca. 2.000 kr. pr. lbm.
Eksempel: Parcelhus på 130 m²
Opretning fra 50 mm til 400 mm isolering under et nyt terrændæk, inkl. 100 mm beton, vandbåren gulvvarme og svømmende parket:
Totalpris: ca. 520.000-650.000 kr.
Forventet årlig varmebesparelse: ≈ 2.000 kr.
Regnestykket viser tydeligt, at komfort, fugtsikring og fremtidssikring til lavtemperaturvarme er de primære gevinster – ikke hurtig tilbagebetaling.
Forventningsafstemning: Hvornår giver det mening?
- Planlæg projektet, når gulvet alligevel skal op (fx ved større renovering, rørskader eller badeværelsesombygning).
- Målret indsatsen mod gulve med <100 mm isolering eller påviste kuldebroer – ellers kan pengene være bedre brugt andetsteds.
- Regn med lang tilbagebetalingstid, men værdsæt:
- markant bedre gulvkomfort – mindre fodkulde og træk
- lavere fremløbstemperaturer – ideelt til varmepumpe/fjernvarme
- mindre fugt- og skimmelrisiko
Projektstyring: Sådan kommer du trygt i mål
- Hent mindst tre tilbud fra firmaer med dokumenteret erfaring i terrændæk og gulvvarme.
- Få en uvildig energivejleder/byggesagkyndig med fra start – termografi i fyringssæsonen kan skære unødige kvadratmeter (og kroner) væk.
- Informer dit forsikringsselskab om projektet; overvej byggeforsikring for materialer.
- Udform en skriftlig kontrakt med:
- detaljeret arbejdsbeskrivelse og materialeliste
- klare deadlines og betalingsplan
- ansvar for materialebeskyttelse og fugtsikring
- gerne garantiordning (fx Byg Garanti)
Praktiske tips, der sparer ærgrelser
- Koordinér tidligt med VVS’eren: Varme- og brugsvandsrør flyttes eller udskiftes nemmest, når gulvet er gravet op. Husk teknisk rørisolering.
- Fugt & radon: Dampspærren skal ligge under betonen ved klinkegulv, men over betonen ved trægulv. Radonsikring skal være tæt i samlinger og gennemføringer.
Hovedanbefaling: Har du planer om gulvvarme i et ældre hus med sparsom isolering, så indregn et nyt terrændæk med min. 300 mm trykfast isolering. Vær realistisk om pris og tidsplan – men glæd dig til varig komfort, robust fugt- og radonsikring samt lavere varmeforbrug.