Har du nogensinde stået op en dugvåd morgen og opdaget, at dine spæde salatplanter er forsvundet som dug for solen? Måske er det dine hosta-blade, der ligner hullet schweizerost, eller jordbærrene, der er halvspist i mørket. Måske har du allerede mødt havens mest sultne nattevandrer: dræbersneglen – den iberiske skovsnegl (Arion vulgaris).
Selvom den kan virke som en langsom og ufarlig skabning, gemmer dræbersneglen på et overraskende hemmeligt menukort, der spænder fra dine mest saftige grøntsager til madresterne i komposten. For hver bid den tager, ryger timer af dit hårde havearbejde – men jo bedre du kender dens yndlingsretter, jo lettere kan du afskære den fra buffeten.
I denne guide løfter vi låget til sneglens buffet, afslører præcis, hvad den sætter tænderne i, og giver dig en komplet værktøjskasse af praktiske, humane og virkningsfulde metoder til at bevare dine bede. Fra plantelister over fysiske barrierer til naturlige fjender: Her finder du alt, hvad du skal bruge, for at haven igen bliver din – ikke sneglens.
Er du klar til at tage den slimede kamp op? Lad os begynde med at kigge på, hvad dræbersneglen egentlig spiser – og hvorfor din have er et rent tag-selv-bord.
Hvad spiser dræbersnegle? Deres skjulte menukort fra salat til kompost
Dræbersneglen, Arion vulgaris, er en udpræget altæder, som navigerer efter lugten af bløde, fugtige og gerne gærede sager. Det betyder, at dens foretrukne føde ofte er præcis det, vi også sætter på middagsbordet – især når planterne står små og saftspændte tæt ved jordoverfladen.
Køkkenhavens buffet – De mest udsatte lækkerier
- Spæde salatblade – absolut nummer ét på menukortet.
- Jordbær, squash, bønner, ærter, gulerødder og kål.
- Krydderurter som basilikum, dild og persille, som udsender kraftige duftspor.
(Kilde: Idenyt – “Hvad spiser dræbersnegle i køkkenhaven?”)
Prydhaven er heller ikke fredet
- Hosta, hortensia, tagetes, stedmoderblomster og georginer.
- Rosenblade – hvis sneglene kan forcere tornene.
Skraldemænd og ådselsædere i det grønne
Ud over friske plantedele kaster dræbersneglene sig over alt, hvad der dufter af fermentering eller forrådnelse:
- Nedfaldsfrugt og visne plantestykker.
- Svampe, alger og madrester i komposten.
- Egne og andre snegles æg samt døde artsfæller – en adfærd, der har været med til at give dem tilnavnet “dræber”.
Brug deres næse imod dem – Effektiv lokkemad
Vil du samle sneglene ét sted til hurtig indsamling, kan du placere stærkt duftende lokkemad i en omvendt urtepotte eller en lav bakke:
- Vådfoder til kat/hund
- En skive rugbrød, der hurtigt gærer i fugten
- Nedfaldsæbler eller anden blød frugt
(Kilde: Bolius – “Dræbersnegle – sådan slipper du af med dem”)
Hvornår er de aktive?
Sneglene forlader deres skjul ved skumring og om natten – og allerhelst efter regn eller i høj luftfugtighed. Det er altså også her, du får mest udbytte af at inspicere bedene, sætte fælder og samle snegle ind.
Ingen planter er 100 % sikre
Selv sorter, der normalt beskrives som “snegleresistente”, kan ende som natmad, hvis der er madmangel eller ekstrem tørke. Dræbersneglen går ganske enkelt efter det, der er til rådighed (Idenyt). Derfor er kombinationen af forebyggelse, indsamling og varierede plantevalg stadig den bedste langtidssikring af haven.
Planter de elsker – og dem de (oftest) lader være: Plantelister, undtagelser og taktiske bedvalg
Dræbersnegle har – desværre for os – næsten samme smag i planter som vi har. Alligevel er der tydelige mønstre, du kan udnytte, når du planlægger dine bede og vælger beskyttelse.
1. Top 10 på sneglens favoritliste – Bør sikres fra dag ét
| Køkkenhaven | Pryd- og krukkehaven |
|---|---|
|
|
Kilder: Idenyt – “Hvad spiser dræbersnegle i køkkenhaven?”
2. Planter der (oftest) går fri – Men ingen garantier
- Hvidløg – plant tæt omkring sårbare afgrøder som et duftende værn.
- Kartofler – angribes sjældent, men enkelte rapporter om gnav i toppe findes.
- Kraftigt aromatiske urter: rosmarin, timian, salvie, lavendel.
- Grove/behårede blade: fx storkenæb, lammeøre.
- Læderagtige løvplanter: rhododendron, buksbom.
- Planter med bladmasse højt over jord, fx høje prydgræsser eller staudelathyrus.
Idenyt understreger, at sultne snegle æder næsten alt. Mangler de blød, saftig kost, går de på kompromis – så “snegle-resistente” planter er relative, ikke absolutte.
3. Taktiske greb i haveindretningen
- Højbede og lukket køkkenhave: Dræbersnegle klatrer, men kombinerer du højbedet med sneglehegn (30 cm højt, 10 cm nedgravet, 45-55° ombuk) svækkes invasionen markant (Bolius).
- Kobberringe og -bånd: Anvend rundt om enkeltplanter/potter. Hold kobberet rent for at bibeholde den svage elektriske afskrækkende effekt. Effektivitet falder, hvis blade laver “bro” over kanten.
- Beddesign med afstand: Giv luft mellem planterne og undgå tæt bunddække dér, hvor yndlingsafgrøder står. Snegle bryder sig ikke om lange, tørre “ørkener”.
- Bar, tør jord? Et tyndt lag tør jord eller grus kan genere sneglene, men virker kun i tørvejr og kræver hyppig lugning. Det reducerer også skjulesteder for nyttedyr som pindsvin, tudser og løbebiller – afvej derfor fordele og ulemper (Bolius).
Med de rigtige plantevalg og en taktisk opbygget have kan du flytte kampzonen til din fordel – og måske endda nå at nyde salaten, før sneglene gør det.
Sådan beskytter du haven: Forebyggelse, humane metoder og målrettet bekæmpelse – trin for trin
Der findes ingen enkeltløsning mod dræbersnegle, men en kombination af forebyggelse, fysiske barrierer, manuelt arbejde og hjælp fra nyttedyr kan holde bestanden nede på et niveau, hvor både køkkenhave og blomsterbede overlever. Nedenfor får du en trin-for-trin-plan, der følger årets gang og rummer de metoder, som forskning, haveejere og eksperter fra Bolius, Idenyt og TV 2 vurderer som mest effektive – og mindst skadelige for resten af havens liv.
1) forebyg lige nu – Uanset årstid
- Klip græsset og hold kanter skarpe. Snegle bryder sig ikke om tørre, åbne flader.
- Skab lys og luft mellem planterne; udtynd tæt bunddække og fjern ukrudt.
- Opsamling af haveaffald: Blade, visne stængler og rådne frugter er både mad og perfekte æglægningssteder. Fjern eller komposter i lukket beholder.
- Sneglesikret kompost: Brug kompostbeholder med låg, eller omkrans en åben kompost med sneglehegn.
- Tjek nye planter ved ankomst. Skyl rødderne og kig efter hvide perleformede æg (snegle) – gule/blå kugler er blot gødning.
2) fysiske barrierer
- Sneglehegn rundt om køkkenhave/højbede:
- Tynd galvaniseret metalplade, ca. 30 cm høj; grav 10 cm ned.
- Bøj toppen 45-55° væk fra bedet som et “tag” på ca. 6 cm.
- Hold kanten fri for visne blade og grene – de fungerer som broer.
- Forstærk evt. med et tyndt lag brun sæbe på indersiden tidligt på sæsonen.
- Kobberbånd/-ringe omkring enkeltplanter eller potter – men kun hvis båndet holdes helt rent for jord og alger.
- Drænede gange af grus eller groft sand mellem bede kan bremse fremrykningen, men virker dårligere i regnfulde perioder.
3) timing og samarbejde
Populationskurven bestemmes af temperaturen:
- Forår (8-10 °C) – unge snegle kommer frem: fjern dem før æggenes første bølge.
- Sommer – høj formeringshast: opskalér indsamling, trim kantzoner ugentligt, og hold øje efter æg.
- Efterår – voksne dør naturligt; fokusér på æg og ungsnegle, så næste års bestand bliver mindre.
- Vinter – planlæg nye hegn, højbede og vild-hjørner til nyttedyr.
- Koordinér med naboerne; ellers flytter sneglene blot over hækken.
4) indsamling og human aflivning
- Bedste tid: Tusmørke/aften og tidlig morgen – især efter regn.
- Udstyr: Handsker eller grilltang (snegleslim kan bære bakterier som E. coli).
- Samlesteder: Læg lidt kattemad, rugbrød eller nedfaldsfrugt i en skyggefuld bunke; tøm “buffeten” samme aften/morgen.
- Afliv hurtigt – ét klip/hug lige bag hovedet med havesaks eller spade. Alternativt skoldning i kogende vand. Brug aldrig salt; det svider langsomt og ødelægger jorden.
- Æg: Hvide, geléagtige kugler (20-30+ sammen) – knus dem.
5) fælder og lokning
- Ølfælde: Nedgrav et bæger, så kanten flugter jordoverfladen, og fyld 2-3 cm øl. Dæk med hældende låg (regn) og tøm dagligt.
- Undgå dybe beholdere med drukning som eneste løsning – tiltrækker også nyttige arter.
- I stedet kan lav væskehøjde kombineres med manuel aflivning af de indfangede snegle.
- En bunke friske salatblade fungerer som simpel “morgenbuffet” i køkkenhaven.
6) naturlige fjender – Få haven til at hjælpe dig
- Pindsvin spiser op mod 200 g snegle pr. nat. Lav kvasbunker, lad et hjørne gro vildt, og stil en lav skål vand (aldrig mælk).
- Kældersnegle/leopardsnegle æder dræbersnegleæg og unge snegle – lær at kende forskel, så du ikke bekæmper dine allierede.
- Skrubtudser, løbebiller, frøer, firben, solsorte og mus styrkes af vådområder, sten- og grenbunker samt giftfri have.
- Høns eller berberi-/moskusænder er “levende støvsugere” – specielt ænder skal have adgang til en balje/dam, så de kan skylle snegle-slimet af næbbet.
- Robotplæneklipper: Kør om dagen – natkørsel er dødelig for pindsvin.
7) biologisk bekæmpelse – Nematoder
- Produkt: Phasmarhabditis hermaphrodita i pulverform, der udvandes.
- Virker kun på husløse snegle (ikke på tudser, pindsvin eller kæledyr).
- Kræver jævn jordfugt og temperatur 5-20 °C. Vand let i ugerne efter udbringning.
- Effekt ses typisk efter 1-2 uger, men varierer med sneglestadie og vejr.
8) kemi – Absolut sidste udvej
- Ferrifosfat (jernfosfat) er det eneste godkendte aktivstof i Danmark. Brug sparsomt, f.eks. mellem fliser, og féj spild op straks.
- Metaldehyd er forbudt at sælge og må ikke bruges – det er giftigt for pindsvin, fugle og små hunde.
- Kombinér aldrig kemi med nyttedyr som ænder eller pindsvin på samme areal.
Ved at lægge flere af disse brikker – forebyggelse, barrierer, tidlig indsats og naturlige fjender – oven på hinanden får du en solid, bæredygtig forsvarslinje mod dræbersnegle, der kan holde år efter år.
Kend din modstander: Identifikation, livscyklus og adfærd hos dræbersneglen
- Farvespektrum: Fra klar orange over rød- eller chokoladebrun til næsten sort. Unge eksemplarer er typisk lyse med to mørke sidelinjer.
- Størrelse: 7-15 cm udstrakt – de største ses midt på sommeren.
- Husløs og tung slimproduktion, der efterlader brede, seje spor.
- Tæthed som fingerpeg: Finder du et tocifret antal på få kvadratmeter, er det næsten altid dræbersnegle; rød/sort skovsnegl optræder sjældent i store kolonier.
| Træk | Dræbersnegl (Arion vulgaris) |
Rød skovsnegl (Arion rufus) |
Sort skovsnegl (Arion ater) |
|---|---|---|---|
| Farve | Orange-sort, ofte broget | En ensartet, klar rød (sjældent helt sort) |
Dybsort eller mørkebrun |
| Tæthed i haver | Meget høj | Lav | Sjælden |
| Naturlig udbredelse i DK | Indført (først set 1997) | Naturligt hjemmehørende | Naturligt hjemmehørende |
| Beskyttelsesstatus | Ingen | Ønskes bevaret | Ønskes bevaret |
Er du i tvivl, så brug Miljøstyrelsens online sneglenøgle; den guider dig trin for trin via skjold, spor og køl.
Livscyklus – Fra æg til invasion på én sæson
- Forår (8-10 °C): Overvintrende unger vågner og begynder at æde sig store.
- Sensommer: Når de er kønsmodne (ca. 6-8 cm), parrer de sig – alle individer er tvekønnede.
- Æglægning: Hver snegl kan afsætte op til 400 hvide, runde æg i klumper á 20-30 i kompost, under blade eller i løs jord.
- Efterår: Voksne dør af kulde/udtørring; ungen generation går i dvale et frostfrit sted.
I milde, fugtige somre får de tid til to æglægningsbølger, og bestanden kan derfor mangedobles på få måneder.
Adfærd & økologi – Hvorfor de trives i din have
- Nathungrende nomader: Mest aktive i skumringen og på regnfulde, lune nætter.
- Fugt, skygge og gemmesteder: Gemmer sig under brædder, sække, blade og især i kompost. Bar, tør jord passerer de modvilligt.
- Super-slim: Tykt slim reducerer friktion og gør dem usmagelige for rovdyr – derfor “svælger” de i det.
- Indfødt ballademager: Indført art (først registreret i DK 1997) som kan udkonkurrere den sorte skovsnegl og forrykke økosystemet.
Husk de gode fyre!
En korrekt artsbestemmelse er ikke kun nørderi – den er helt afgørende, hvis du vil skåne nyttige rovsnegle som leopard-/kældersneglen, der spiser dræbersnegleæg. Lad derfor tvivlstilfælde leve, til du har tjekket dem med Miljøstyrelsens nøgle.