Kan man spartle revner i gammel puds?

Har du kigget på dine vægge og fået øje på små, spinkle sprækker eller dybe zigzag-revner, som får den gamle puds til at se træt ud? Revner i ældre mure kan virke harmløse – indtil den næste vinterkulde, den næste regnbyge eller blot den daglige brug får dem til at vokse. Pludselig står spørgsmålet lysende klart: Kan man bare spartle revnerne, eller må hele pudslaget tage turen i containeren?

Svaret er sjældent sort-hvidt. Nogle revner kan forsvinde med et par velvalgte strøg spartelmasse og lidt tålmodighed; andre skyldes dybere bevægelser i bygningen, som kræver en mere gennemgribende løsning. Uanset om du bor i et charmerende hus fra 1920’erne med kalkpuds eller i en 70’er-villa med hårdere cementpuds, er der med garanti en metode, der passer præcis til dine vægge – hvis du altså vælger rigtigt fra starten.

I denne guide fra Farve & Rum dykker vi ned i:

• De forskellige typer revner – fra hårfine krakeleringer til dybe sætningsrevner
• Hvordan du vurderer, om spartling er nok, eller om der skal pudses om
• De bedste materialer og værktøjer til gamle vægge
• En trin-for-trin-vejledning, så du undgår de klassiske faldgruber

Med den rette viden kan du forlænge dine vægges levetid, sikre et smukt resultat og – vigtigst af alt – sove roligt om natten uden frygt for, at revnerne vender tilbage. Læs med, og bliv din egen væg-redningsmand!

Hvad skyldes revner i gammel puds?

Når den gamle puds begynder at slå sprækker, er det sjældent tilfældigt, hvor og hvordan revnerne opstår. At kende revnetypen er første skridt mod en holdbar reparation – for årsagen dikterer, om du kan nøjes med en hurtig spartling, eller om hele pudslag skal udskiftes.

Typiske revnetyper

Revnetype	Kendetegn	Hyppige årsager	Konsekvens for udbedring
Hårrevner	Meget fine, overfladiske sprækker < 0,2 mm. Føles ofte kun som en ridse.	Svind i frisk puds, hærdning af maling, små temperatur- eller fugtsvingninger.	Kan normalt fyldes med en letspartel eller finpuds. Ingen ekstra armering nødvendig.
Krydsrevner	Uregelmæssigt net af revner, ofte i firkantede mønstre.	For tykt påført puds, hurtig udtørring, for stiv cement på blød kalk.	Let slibning og overfladespartel, men vurder om pudsen sidder fast – ellers afhugning i felter.
Sætningsrevner	Længere, gennemgående revner – typisk diagonalt fra hjørner eller vinduer.	Sætninger i fundament, konstruktions­bevægelser, vibrationer fra trafik.	Udkradses til V-fuge, armeringsbånd ilægges, evt. fleksibel spartel. Ved aktiv bevægelse: fagmand.
Bevægelsesrevner	Åbner og lukker sig med årstiderne; ses ofte mellem forskellige byggematerialer.	Temperatur- og fugtpåvirkning, træ-/mur­værks-samlinger, manglende dilatationsfuger.	Kræver elastisk fugemasse eller fiberforstærket spartel og permanent armering.

De fire hovedårsager – Og hvorfor de betyder noget

1. Svind: Når vand fordamper for hurtigt fra puds eller spartel, trækker materialet sig sammen. Jo hårdere bindemiddel (fx cement), desto større risiko for svindrevner.
2. Vibrationer: Tunge døre, trafik eller maskiner kan ryste ældre vægge. Gentagne mikrobevægelser forstørrer små revner, så armering eller elastisk materiale kan blive nødvendigt.
3. Temperaturforskelle: Sydvendte facader eller kolde hjørner udvider og trækker sig sammen. Ved indendørs vægge ses det især omkring pejse og radiatorer.
4. Fugt: Fugt får puds, især kalk, til at udvide sig og salt-kristallisere. Når væggen tørrer, kan der opstå flagende eller afskalende zoner, som skal fjernes før spartling.

Hvilken revne – Hvilken metode?

Som tommelfingerregel gælder:

• Revner tyndere end 0,2 mm i fast puds: overfladespartel er nok.
• Revner 0,2-2 mm: udkrads til V-fuge og fyld med kompatibel spartel; overvej armering ved bevægelse.
• Bredere end 2 mm eller hul lyd bag pudsen: hug det løse af og genpuds – spartel alene holder ikke.
• Aktive sætnings- eller bevægelsesrevner: kontakt fagfolk for at stoppe bevægelsen, inden du pudser eller spartler.

At diagnosticere revnen korrekt sparer både tid og spande med spartelmasse – og er nøglen til et langtids­holdbart resultat.

Kan man nøjes med at spartle – eller skal der pudses om?

Inden du hiver spartlen frem, bør du give væggen en grundig “helbredscheck”. En korrekt vurdering sparer både tid og penge – og sikrer, at revnen ikke vender tilbage straks efter malerarbejdet.

Kort tjekliste: Hvad skal undersøges?

• Fasthed: Banker du let med kno eller hammerhåndtag, må væggen ikke give hul eller rungende lyd.
• Revnebredde / dybde: Under ca. 1 mm er ofte kosmetisk – over 1-2 mm kræver ekstra opmærksomhed og mulig armering.
• Fugt & salte: Mørke, kolde eller saltudblomstrede pletter betyder, at årsagen skal fjernes før spartling.
• Underlagstype: Er pudsen kalk-, gips- eller cementbaseret? Vælg en kompatibel udbedringsmetode.

Hvornår er spartling nok?

Spartling er normalt tilstrækkeligt, når:

1. Revnen er smal og overfladisk (hårrevner < 1 mm).
2. Væggen er fast og lyder solid, når du banker.
3. Der ikke måles forhøjet fugt, og pudsen viser ingen saltskader.
4. Revnen skyldes tørresvind eller små temperaturbevægelser, ikke aktive sætningsskader.

Når pudsen skal hugges af og genoprettes

Overvej ompudsning, hvis en eller flere af disse punkter gør sig gældende:

• Løs puds: Flager, der kan brækkes af med en spartel, eller stor udbredelse af hul lyd.
• Brede revner (> 3-4 mm) kombineret med forskydning i plane (tegn på bevægelse).
• Fugtigt og salt: Saltudblomstringer betyder, at vand trænger ind bag pudsen – læg først fugtproblem løst.
• Forkert pudstype: Hård cementpuds på blød kalkmur skaber nye revner; her bør pudsen udskiftes.

Underlaget bestemmer metoden

Underlag	Typiske kendetegn	Mild udbedring	Kritisk tilfælde
Kalkpuds (ældre huse)	Blød, diffusionsåben, støver kalkhvidt	Kalkfinspartel, armeringsbånd ved bevægelsesrevner	Løs puds & fugt → afhug, ny kalkpuds
Gipspuds	Lysebrun, suger hurtigt vand	Gipsspartel, evt. fiberforstærket	Vand- eller saltskader → udskift
Cementpuds	Meget hård, grå, kold lyd	Mindre revner fyldes med cementbaseret letspartel	Sætningsrevner > 3 mm → skær op, armer, puds om

Hvornår bør du tilkalde fagfolk?

Samlet tommelfingerregel: Jo dybere problem, desto større risiko for tilbagevendende skader – og desto større grund til at bruge en professionel.

• Aktive sætningsrevner, der vokser eller åbner sig på få måneder.
• Fugtspærre- eller konstruktionsfejl, der kræver mur- eller kloakarbejde.
• Bevaringsværdige overflader, hvor forkert behandling kan ødelægge kulturarven.
• Mangler du tid, værktøj eller erfaring til at sikre korrekt diffusionsåbenhed og lagopbygning.

Vurder altid helheden: Spartling kan give flot finish – men kun hvis underlaget er sundt. Ellers er ompudsning den eneste holdbare vej.

Materialer og værktøj til gamle vægge

Gamle vægge kræver kompatible produkter – ellers risikerer du afskalning, fugtspærre eller nye revner kort efter, at malerrullen er pakket væk.

Materialevalg – Sådan matcher du underlaget

• Kalkbaseret finpuds / letspartel
  Den klassiske kalkpuds er blød og diffusionsåben; vælg derfor en kalk­baseret spartel eller finpuds, der kan “arbejde” sammen med væggen. Bruges indvendigt i ældre bygninger fra før ca. 1950.
• Gipsbaseret spartel
  Til tørre indervægge (fx gipsplader eller hårde puds­typer) giver en gips­baseret spartel hurtig hærdning og god slibbarhed. Undgå den på fugtige eller kalkede vægge – den lukker mere af for damp.
• Fiberforstærket spartel
  Indeholder korte glas- eller cellulosefibre, som gør massen mere sej og revne­tolerant. God til bevægelsesrevner, men vælg stadig en variant der passer til kalk eller gips.
• Armeringsbånd / glasfiberstrimmel
  Ilægges i første spartellag over bevægelsesrevner, hjørner og overgang mellem forskellige materialer. Fordeler træk og forhindrer revnen i at “telegraphere” gennem overfladen.
• Diffusionsåben grunder
  Fungerer som “primer” på sugende eller sandende vægge, men lader vand­damp slippe ud. Især vigtig i gamle huse, hvor væggene ofte regulerer fugt naturligt.

Hvorfor er diffusionsåbenhed så vigtig?

Ældre murværk har ingen dampspærre. Lukker du overfladen med tætte produkter (cementrig spartel, plastmaling) kan fugten ikke vandre ud, og du får:

• Saltudfældninger og skaller af puds.
• Skimmel og mørke fugtpletter.
• Nye (og større) revner, fordi murværket arbejder mod det hårde lag.

Brug derfor diffusionsåbne spartler, grundere og malinger, så væggen fortsat kan “ånde”.

Værktøj – Det skal du bruge

• Spartler i flere bredder – én lille til udfyldning og én bred (25-40 cm) til udjævning.
• Fugeridse eller trekantskraber til at åbne revnen i en V-form før spartling.
• Støvsuger med børstemundstykke – fjern al puds- og slibestøv for maksimal vedhæftning.
• Slibeklods / slibebræt med korn 120-180 til let mellemslibning.
• Fin støvmaske (P2) – kalk- og gipsstøv er skadeligt at indånde.
• Arbejdslys placeret skråt; afslører selv små ujævnheder.
• Afdækningsplast og malertape – spar tid på rengøring og beskyt gulve samt inventar.

Med de rette materialer og værktøj i hånden kan du reparere revnerne, uden at den gamle puds mister sit naturlige åndedræt – og du opnår en jævn, maleklar flade, der holder i mange år.

Trin-for-trin: Sådan spartler du revner i gammel puds

1. Afdækning og sikkerhed
   Dæk gulv og fodlister med afdækningspap eller plastik, og fastgør med malertape. Brug støvmaske, beskyttelsesbriller og handsker – gammel puds kan indeholde kalk- eller cementstøv, der irriterer hud og luftveje.
2. Udkrads revnen til en V-fuge
   Skær eller skrab revnen op med en fugeridse eller en smal mejsel, så den får form som et omvendt V (bredere i overfladen). Fjern al løstsiddende puds ved at banke let med hammer og spartel. En ren, fast kant giver bedre vedhæftning.
3. Rens og grund
   Støvsug fugen og det omgivende område grundigt. På meget sugende eller kalkede underlag fugter du let med en forstøver, eller påfører en diffusionsåben forankringsgrunder. Det sikrer, at spartelmassen ikke tørrer for hurtigt ud og slipper.
4. Ilæg armeringsbånd ved bevægelsesrevner
   Klip et stykke glasfiber- eller papirbånd lidt længere end revnen. Tryk båndet ind i den fugtige grunder eller det første tynde spartellag, så det ligger midt i revnens bredde. Armeringen fordeler spændinger og mindsker risikoen for nye revner.
5. Påfør første spartellag
   Brug en smal spartel til at fylde revnen helt op med en kompatibel spartelmasse (fx kalk- eller gipsbaseret). Træk overskydende materiale væk med en bred spartel i krydsende retninger, så overfladen jævnes med det omgivende pudslag. Lad laget tørre i den tid, producenten anbefaler.
6. Slib let & påfør andet lag
   Når første lag er tørt, sliber du let med korn 120-150 for at fjerne højder. Aftør støvet. Påfør et tyndt udjævnende lag (eventuelt en finspartel) over et større felt for at skjule overgangen. Lad også dette lag tørre fuldt.
7. Afsluttende slibning og grunding
   Slib det sidste lag med korn 180-220, indtil overfladen føles helt glat og plan. Fjern alt slibestøv med støvsuger og fugtig klud. Grund derefter med en diffusionsåben primer, der matcher den senere malingstype – især vigtigt i ældre, fugtfølsomme vægge.
8. Maling
   Efter korrekt tørretid påføres to lag diffusionsåben vægmaling (fx silikat- eller akrylmat). Mal vådt-i-vådt og rul i kryds for jævn dækning. Revnen – og reparationen – bør nu være usynlig og holdbar i mange år.

Holdbarhed, finish og typiske faldgruber

En flot spartling er spildt arbejde, hvis årsagen til revnen består. Gå derfor på jagt efter:

• Bygningsbevægelse – fx ved sætninger i fundamentet eller vibrationsbelastede bjælker.
• Fugt – utætte tage, defekte nedløb, opstigende grundfugt eller manglende ventilation.
• Temperaturudsving – uisolerede ydermure, brændeovne eller radiatorer tæt på væggen.

Når problemet er løst (fundament stabiliseret, fugtkilde fjernet osv.), kan du regne med en langt mere holdbar udbedring.

2. Vælg et kompatibelt materiale

Sammenspillet mellem styrke og elasticitet er afgørende:

• Spartler du på kalkpuds, skal du vælge en blød, kalkbaseret finpuds eller letsparkel. Cement- eller gipsbaserede produkter er for hårde og giver nye revner ved bevægelse.
• Har du et gips- eller letbetonunderlag, er en gipsbaseret spartel ofte bedst.
• Uanset materiale: Sørg for, at grunder og maling er diffusionsåbne, så fugt kan vandre ud af væggen.

3. Armering dér, hvor væggen arbejder

Revner, der skyldes bevægelse i konstruktionen, kræver ekstra modhold:

1. Efter udkradsning lægger du et glasfiber- eller papirbånd i frisk spartel.
2. Stryg spartlen gennem nettet, så båndet dækkes, men bevarer sin placering midt i laget.
3. Til større flader eller mange små revner kan du overveje helt væv- eller filtbeklædning af væggen.

4. Respektér tørretider og lagtykkelser

• Påfør flere tynde lag i stedet for ét tykt. Det minimerer krympesprækker.
• Lad hvert lag hærde gennemtørt. Spartelproducenten opgiver typisk 12-24 timer ved 20 °C/65 % RF.
• Undgå tvangstørring (varmeblæsere) – det øger risikoen for svindrevner.

5. Overvej filt eller fibervæv på problemvægge

På vægge, der har haft mange eller gentagne revner, giver et glasfibervæv eller -filt et ekstra armeringslag over hele fladen. Det:

• Fordeler bevægelser jævnt.
• Skaber en ensartet absorberende overflade.
• Giver et glat underlag til slutmaling.

6. Slut med en åndbar finish

Når spartelarbejdet er slebet og støvfrit, afslutter du med:

1. Diffusionsåben primer – binder støv og sikrer jævn sugeevne.
2. Maling med høj dampgennemtrængelighed (fx silicat-, kalk- eller akryl-/pva-maling i klasse 1). Undgå tætte plastmalinger, der kan fange fugt bag overfladen.

Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem

• For hård spartel på blød puds: resulterer i nye revner langs overgangen.
• Manglende rengøring af revnen: støv forhindrer vedhæftning.
• Ingen armering på bevægelsesrevner: revnen kommer igen samme sted.
• For hurtig maling: inderste lag er stadig fugtigt og trækker revner eller misfarver malingen.
• Ignoreret fugtkilde: skjolder, salte og afskalling vender tilbage måneder efter.

Holder du dig til ovenstående pejlemærker, får du ikke alene en jævn finish, men også en væg, der forbliver smuk og revnefri i mange år.