Hvornår kan tomater komme i drivhus? Sådan sikrer du tidlig start og maksimal høst

Drømmer du om at plukke den første solvarme, hjemmedyrkede tomat allerede før kalenderen skriver sommer? Så er timingen afgørende. Sætter du planterne for tidligt ud, risikerer du vækststop og sygdomme – men venter du for længe, går du glip af ugevis af søde, saftige frugter.

I denne guide får du den enkle 15 °C-regel, konkrete danske dato-milepæle og praktiske hacks, der forlænger sæsonen uden dyr el-varme. Vi dykker fra forspiring i marts til den sidste efterårshøst, og viser dig, hvordan du:

• måler den rigtige temperatur i drivhuset – ikke bare udenfor
• hærder planter, så de tåler forårsnætter uden stres
• opbygger den perfekte jord, fugt og gødning til eksplosiv vækst
• vælger sorter, der passer til dit klima, plads og smag
• minimerer klimaaftrykket og udnytter hver en tomat – helt ned i sylteglasset

Kort sagt: Læs med, og forvandl dit drivhus til et mini-Middelhav, hvor tomaterne modner tidligt, smager himmelsk og giver dig høst på høst – hele vejen fra juli til sidste solstrejf i oktober.

Hvornår kan tomater komme i drivhus? Temperatur-reglen, danske datoer og undtagelser

Den gyldne tommelfingerregel er klar: Tomatplanter kan først flytte permanent ind i et uopvarmet drivhus, når temperaturen dér aldrig dykker under 15 °C – hverken dag eller nat. Ifølge Bolius indtræffer det som oftest i begyndelsen af maj i Danmark, men præcis dato afhænger af:

• det aktuelle forårsvejr
• dit drivhus’ isolering (glas vs. polykarbonat, ekstra bobleplast osv.)
• om drivhuset ligger læfyldt eller helt frit i vinden

Styr derfor ikke efter kalenderen alene. Hæng et max/min-termometer op i plantehøjde og aflæs morgen og aften i mindst én uge, før du sætter planterne ud. Ligger nattetemperaturen stadig på 12-13 °C eller lavere, stopper væksten, og planterne bliver stressede – selv om dagtemperaturen ser flot ud.

Opvarmet vs. Uopvarmet drivhus

• Opvarmet drivhus: Kan du garantere 15 °C, kan udplantning rykkes flere uger frem. Et simpelt frostvagt-apparat eller varmekabel kombineret med bobleplast og fiberdug er ofte nok fra sidst i marts/april.
• Uopvarmet drivhus: Vent på de stabile 15 °C. Hav fiberdug, plantetunnel eller stearinlys/paraffinvarmer klar som ”nødtæppe” til kolde nætter, hvis vejret pludselig slår om.

Årstidsmarkører, der hjælper planlægningen

• Forspiring: Så frø fra begyndelsen af marts til ca. 1. april for tidlig maj-udplantning. Du kan så helt frem til 1. juni – høsten rykker blot tilsvarende.
• Friland: Vente med krukker, kapillærkasser og bed til risikoen for nattefrost er ovre; mange bruger Grundlovsdag 5. juni som pejlemærke.
• Sen udplantning: Selv hvis du først planter ud omkring 1. juli, kan du stadig nå en hæderlig høst med de fleste cherrysorter.

Praktisk tjekliste før du planter ud

1. Placer max/min-termometeret i drivhuset i 7 dage.
   • Daglig maksimum ≥ 20 °C og minimum ≥ 15 °C = grønt lys.
   • Minimum 12-14 °C = overvej ekstra isolering eller vent.
2. Hærd dine planter: 7-10 dage før udplantning sættes potterne ud nogle timer hver dag, i skygge de første par dage, og får gradvist længere tid samt natteophold udenfor.
3. Forbered nødskjold (fiberdug eller bobleplast) til uvarslede kolde nætter.
4. Vent hellere tre ekstra dage end at risikere vækststop – tabt væksttid i maj koster ofte flere ugers forsinkelse på høsten.

Følger du temperaturreglen og tjeklisterne, lægger du det bedste fundament for en tidlig og rig høst – uden at gamble med kuldeskader på dine unge tomatplanter.

Få en tidlig start: Forspiring, hærdning og forberedelse af drivhuset (marts–maj)

Nøglen til en tidlig (men robust) tomatsæson er at time forspiringen rigtigt, hærde planterne gradvist og sørge for, at drivhuset er klar med både næring og varme.

Tidslinje fra frø til udplantning

• Marts – 1. april: Ideelt vindue for at så, hvis du sigter mod udplantning i begyndelsen af maj i et uopvarmet drivhus (Bolius).
• Start april: Så nu, hvis du vil plante ud sidst i maj – der går ca. 8 uger fra såning til udplantning (Idenyt).
• April-maj: Det er stadig ok at så frem til ca. 1. juni, men høsten rykkes tilsvarende.

Sådan sår du smart

1. Fyld små potter (6-8 cm) med fugtig spiremuld. Lav en lille fordybning med fingeren.
2. Læg to frø i hver potte, dæk med 0,5 cm jord og tryk let til.
3. Dæk potterne med klar plast eller et minidrivhus-låg for at holde på fugten.
4. Sæt dem lyst (20-22 °C). Fjern plast, når spirerne viser sig.
5. Når begge frø er spiret, behold den kraftigste og klip den svageste af.
6. Stil planterne så lyst og relativt køligt (14-18 °C) som muligt for at undgå rangel.

Hærdning – 7-10 dage før udplantning

• Start med 2-3 timer dagligt i drivhuset eller læ ude på terrassen.
• Skru gradvist op til fuld dagsophold; skyg for skarp middagssol de første par dage.
• Sidste trin: Lad dem overnatte i drivhuset, når nattetemperaturen holder sig over ca. 10-12 °C.

Forbered drivhusets vækstmiljø

• Jordforbedring: Grav 30-40 cm ned og bland 20-30 l velomsat kompost pr. m².
• Tilfør 3-4 l halv- eller helomsat ko- eller hestemøg pr. m². Undgå frisk, kvælstofstærk gødning som hønsemøg – det giver bladfylde i stedet for frugter.
• Kontroller pH; tomater trives bedst ved pH 6,0-6,5. Justér med dolomitkalk ved behov.
• Vand jorden godt igennem 1-2 dage før du planter, så rødderne lander i fugtig jord.

Sæsonforlængere – Hvis du vil rykke udplantningen frem

• Bobleplast på vægge og tag: Reducerer varmetab om natten.
• Vandtønder eller murede sten: De suger varme om dagen og afgiver den om natten – især effektive placeret bag planterne mod nord.
• Fiberdug eller plantetunnel indeni drivhuset: En “drivhustelt-effekt” giver 2-4 °C ekstra på kolde nætter.
• Jordvarmemåtter/varmekabel: Kan hæve rodtemperaturen 3-5 °C – men brug kun, hvis du har grøn strøm.
• Tjek et max/min-termometer hver morgen. Dykker bundtemperaturen under ca. 15 °C, skal du enten vente, isolere bedre eller skrue op for varmen.

Holder du denne plan, står dine tomater stærkt til udplantning i den første lune maj-uge – og du har givet dig selv det bedste udgangspunkt for en tidlig og lang høstsæson.

Indretning og pasning i drivhus: Jord, gødning, vanding, opbinding, knibning, bestøvning og klima

Tomater er ikke kræsne, men de belønner dig for en dyb, næringsrig havejord med rigelig organisk materiale. I selve drivhuset er det bedste:

• Drivhusbed: Løs jorden 35-40 cm ned, og ibland 5-10 cm velomsat kompost.
• Potte/kapillærkasse: Vælg beholdere på min. 15-20 liter pr. plante. For små potter giver vandstress og bleg smag.
• Afstand: 50-70 cm mellem planterne, 70-100 cm mellem rækker – luften skal kunne cirkulere.

Gødning uden at overgøde

Tomater elsker næring, men for meget kvælstof = meget blad, færre frugter.

1. Basis: 5-7 liter velomsat kompost eller gammel hest/komøg pr. m² ved sæsonstart.
2. Løbende tilskud: Giv flydende gødningsvand (fx nældete eller øko-tomatgødning) hver 10-14. dag, når frugterne er på størrelse med hasselnødder.
3. Advarsel: Undgå frisk hønsemøg; kun brugt efter mindst ét år i kompostbunken.
4. Kapillærkasser: Kompost virker ikke gennem vandsøjlen – tilsæt flydende gødning direkte i reservoiret.

Vanding for smag og sundhed

• Mål fugten med en finger i det øverste jordlag. Tør? Vand.
• Skift mellem let udtørring og grundig vandmætning; det giver sødere frugter.
• Vand ved roden – aldrig over bladene. Våde blade = skimmel.
• Hængende blade efter vanding? Vent – planten skal suge vandet op, før du giver mere.

Opbinding, knibning og formning

Bind hver plante til en bambusstok, spiral eller hængende snor. Brug bløde strips eller stofstrimler, så stænglen ikke klemmes.

Sorttype	Praksis
Ranke (indeterminate)	Knib alle sideskud i bladhjørner. Topknib, når planten rammer taget eller omkring midt august.
Busk (determinate)	Knib normalt ikke; den forgrener sig naturligt.

Bedre bestøvning

Når blomsterklaserne er helt åbne, ryst planten let eller slå forsigtigt på snoren. Pollen drysser fra støvdragere til støvfang, og du får flere, jævnt formede frugter.

Ventilation, skygge og varme

• Idealtemperatur: 20-28 °C. Over 30 °C hæmmes både vækst og bestøvning.
• Udluft hver solrig formiddag. Lav gennemtræk 10-15 minutter for at sænke fugt og varme.
• Skyggenet eller kalk på taget i hede perioder reducerer temperaturspidser.
• Hold luftfugtigheden moderat (55-70 %), ellers stiger risikoen for gråskimmel.

Kilder: Bolius – “Sådan dyrker du dine egne tomatplanter”.

Klima og energi: Hvornår giver drivhustomater mening – og hvordan gør du dem grønnere?

Drivhuset giver fantastisk smag og tidlig høst – men det koster energi. Forskning viser, at opvarmning og kunstlys hurtigt får klimaaftrykket på himmelflugt. Heldigvis kan du med få greb bringe dit personlige CO₂-regnskab markant ned.

Hvad siger forskningen?

En europæisk livscyklus-analyse af hele tomatens vej fra frø til butik (Mapping the EU tomato supply chain …, 2020) dokumenterer store forskelle:

• Drivhustomater i Nordeuropa: i gennemsnit ca. 700 kg CO₂/ton – op til otte gange mere end felt-dyrkede sydlige tomater.
• Frilandstomater i Sydeuropa: omkring 80 kg CO₂/ton.
• Hovedsynderne er fossilgas/olie til opvarmning og kunstlys.

Videnskab.dk omsætter tallene til husholdningsniveau: Ældre gennemsnit fra 2016 placerede danske drivhustomater på ca. 3,5 kg CO₂ pr. kilo – omtrent som svinekød. Nyere casestudier fra producenter med grøn strøm og LED viser potentiale ned mod ca. 0,8 kg.

Hvorfor svinger tallet så meget i danmark?

• Energikilde: Grøn el, varmepumper og biobrændsel trækker voldsomt ned – naturgas op.
• Teknologi: LED-belysning bruger 40-60 % mindre strøm end HPS-lamper.
• Styring: Tætte drivhuse med klimastyring og varmelagring reducerer spildvarme.
• Sæson: Jo mere man presser sæsonen (februar-marts og oktober-december), desto flere kilowattimer pr. kilo.

Gør dine egne drivhustomater grønnere

• Dyrk i den naturlige sæson: Plant først, når du ikke behøver el- eller gasvarme (se temperatur-guiden tidligere i artiklen).
• Isolér passivt: Bobleplast, indvendig fiberdug og vandtønder som varmelagre kan hæve nattemperaturen flere grader uden strøm.
• Vælg LED og grøn strøm: Hvis du alligevel kunstlyser, så brug fuldspektrum LED på certifieret vedvarende el.
• Udnyt hver frugt: Planlæg løbende høst, top planterne i august og konserver overskuddet. Studiet bag Videnskab.dk viser, at madspild i husholdningen er en væsentlig klimasynder.
• Nul opvarmning? Intet problem: Brug fiberdug over planterne de få nætter, hvor temperaturen dykker – langt billigere i CO₂ end at tænde for varmen.

Uden for sæson – Vælg kloge alternativer

Når vintermørket falder på, er ferske drivhustomater (uanset om de er hjemmedyrkede eller købt) ofte det mindst klimavenlige valg. Overvej i stedet:

• Flåede tomater, passata eller puré på glas/dåse – typisk lavet af solmodne marktomater i Sydeuropa.
• Egne syltede eller ovntørrede tomater fra sommerens høst.

Med disse tiltag kan du fortsat nyde klimakloge, hjemmeavlede tomater – uden at forvandle drivhuset til et lille kraftvarmeværk.

Vælg den rigtige tomatsort og dyrkningsplacering: Drivhus, friland, krukker og kapillærkasser

Med mere end 5.000 navngivne tomatsorter på verdensplan gælder det om at vælge med omhu. Start med at spørge dig selv, hvad du vil bruge tomaterne til – sauce, salat eller snack – og hvor de skal dyrkes. Bolius anbefaler at researche i havecentre, frøfirmaer og onlinedatabaser, før du lægger frø i jorden.

Sikre valg til friland

• Robuste, kuldetolerante rundtomater som ‘Gemini’, ‘Elin’, ‘Ailsa’ og ‘Craig’
• Middelstore sorter som ‘Ace’ og ‘Glacier’
• Søde cherrytomater, fx ‘Gartenfreude’ (Gardener’s Delight) og ‘Sweet Million’

Kilder: Idenyt

Placering og mikroklima – Sådan matcher du sort og voksested

• Drivhus: Vælg høje, ranke sorter (indeterminate), der kan nå 2-3 m. De trives i stabil varme, men kræver opbinding, løbende knibning og god ventilation/skygge.
• Friland: Find et solrigt, læfyldt sted – gerne op ad en sydvendt mur eller under et halvtag. Hold 50-70 cm mellem planterne og ca. 1 m mellem rækkerne for lys og luft.
• Krukker: Brug store potter (min. 20-25 l) og frisk næringsrig jord hvert år. Kom dræn i bunden, og vælg oftest lavere/buskede sorter, der er nemme at flytte og binde op.
• Kapillærkasser: Sæt typisk 2 planter pr. kasse. Fyld både jord og vandbeholder, men lad jorden tørre en anelse ud før genopfyldning – det giver bedre smag. Gød med flydende gødningsvand.

Frøtyper og frøgemning

Vil du gemme frø til næste sæson, skal du vælge åbne bestøvede sorter (OP). F1-hybrider giver ikke genetisk stabile afkom. Sådan gør du, ifølge Bolius:

1. Vælg en sund, fuldmoden tomat fra den ønskede sort.
2. Skær den over, skrab frø og gelé i et glas, og tilsæt lidt vand.
3. Lad blandingen fermentere 2-3 dage ved stuetemperatur, til der dannes en let mughinde.
4. Skyl frøene i en si, bred dem ud på et kaffefilter eller bagepapir, og tør dem et lunt, skygget sted.
5. Opbevar helt tørre frø mørkt og køligt, fx i kuvert eller glas med låg.

Med det rigtige match mellem sort og dyrkningsplacering får du et stærkere plantemateriale, mindre bøvl – og ikke mindst flere saftige tomater at sætte tænderne i.

Høst, topning og konservering: Fra juli til oktober – og sådan undgår du spild

Høstsæsonen – juli til oktober
Allerede fra juli kan de tidligste sorter levere de første røde tomater, og med jævnlig gødning, vand og udluftning kan du fortsætte plukningen helt frem til september-oktober. Det præcise høst­vindue afgøres af sort, så-tidspunkt, udplantningsdato og vejret (kilde: Bolius).

Topning: Sæt turbo på modningen
Der går cirka 60 dage fra blomst til fuldmoden tomat. Knib derfor toppen af ranke (indeterminate) planter omkring midten af august. Planten bruger så al energi på de eksisterende frugter i stedet for på nye blomster, og du øger chancen for en fuldmoden høst inden kulden sætter ind. Vil du have grønne tomater til fx syltning, kan du springe topning over og høste frugterne i grøn tilstand (kilde: Bolius).

Eftermodning og korrekt opbevaring

• Pluk letfarvede (orange-gulgrønne) frugter før varslede temperaturfald under ca. 10 °C.
• Læg dem lunt (18-22 °C) indendørs på et fad – gerne i ét lag. Lys er ikke nødvendigt, men undgå direkte sol på tyndskallede sorter.
• Tomater mister både smag og tekstur i køleskabet: opbevar dem aldrig under 12 °C.

Forvandl overskuddet – fire nemme konserveringsmetoder

1. Syltede grønne tomater
   Lag i glas med varm lage af eddike, sukker, peberkorn og laurbær. Holder sig sprøde og syrlige til vinterens gryderetter.
2. Tomatchutney
   Hak modne/grønne tomater, kog dem med løg, æble, sukker, eddike og krydderier 40-60 min., hæld på skoldede glas.
3. Tomatmarmelade med Marsala
   Fjern kerner og saft for fastere konsistens, kog med sukker og et skvæt Marsala eller portvin; perfekt til oste.
4. Lyn­salsa til bruschetta
   Skold og flå tomater, hak dem groft, rør med olivenolie, hvidløg, basilikum og salt – fryses i små portioner.

Kilde til opskriftsidéer: Kristeligt Dagblad

Sådan minimerer du spild – og CO₂
Madspild i husholdningen udgør en væsentlig del af grøntsagers klimaaftryk. Ved at høste løbende, eftermodne korrekt og konservere overskuddet sænker du dit eget tomataftryk markant (kilde: Videnskab.dk). Overvej derfor altid et glas chutney eller et par bakker frosne salsa-tern i stedet for at lade frugterne ende i komposten.