Drømmer du om facader, der står knivskarpe årti efter årti, og kældervægge, der ikke kvæles i fugt? Så er det måske silikatmalingens hemmelige kræfter, du leder efter. I modsætning til almindelig plastikmaling danner silikat en nærmest stenhård “forstening” med muren – og giver dig en diffusionsåben, ultramat overflade, der hverken skaller eller kvæler huset.
Men inden du dykker hovedkulds ned i den mineralrige trylledrik, er der vigtige faldgruber, teknikker og sikkerhedsregler at kende til. I denne guide får du hele pakken: hvad silikatmaling er, hvor du kan (og ikke kan) bruge den, dens største fordele og ulemper – og trin-for-trin-råd, som sikrer, at dit næste projekt bliver både sundt, langtidsholdbart og æstetisk.
Klar til at opdage malerverdenens måske mest undervurderede superhelt? Lad os åbne døren til sunde vægge og langtidsholdbare facader – én penselstrøg ad gangen.
Vigtig sikkerheds- og sundhedsdisclaimer: arbejd sikkert med silikatmaling
Vigtig disclaimer: Oplysningerne herunder er udelukkende vejledende. Du skal altid følge producentens tekniske datablad (TDS) og sikkerhedsdatablad (SDS), bruge korrekt personligt værnemiddeludstyr (PPE) og overholde lokale arbejdsmiljø- og affaldsregler. Kontakt en fagperson, hvis du er i tvivl.
Silikatmaling er stærkt basisk i våd tilstand
- Den høje pH kan affedte eller ætse hud og matte glas og metal ved stænk.
- Bær kemikalieresistente handsker, tætsluttende beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm samt langærmet, lukket arbejdstøj.
- Dæk vinduesglas, fliser, aluminium, kobber, rustfrit stål og andre metaldele grundigt af, før du begynder at male.
Kilde: Bolius – “Det skal du vide, før du anvender silikatmaling” (7.9.2022)
Indeklima
Silikatmaling indeholder ingen organiske opløsningsmidler og afgasser derfor ikke VOC, når den er korrekt anvendt. Det gør den til et af de mere “sunde” valg til pudsede og murværksvægge indendørs (Bolius, samme kilde).
Støvrisiko og silikose
- Ved selve pensling/rulning af den vandige maling dannes der normalt ikke silica-støv.
- Risikoen opstår, hvis du tørsliber eller mekanisk fjerner beton, puds, mørtel eller gamle mineralske belægninger og skaber respirabelt kvartsstøv.
- Langvarig indånding af sådant støv kan føre til silikose – en alvorlig lungesygdom, hvor arvæv begrænser iltoptaget.
- Forebyg: Undgå tørslibning. Brug våd-slibemetoder eller værktøj med effektiv støvopsamling, og anvend P3-støvfiltermaske, hvis støv ikke kan undgås.
- Bemærk: Ældre eternit/fibercement kan indeholde asbest og må ikke bearbejdes af private.
Opsummerede sikkerhedsråd
- Bær handsker, øjen-/ansigtsværn og dækkende tøj.
- Dæk glas, klinker og metaldele af for at undgå ætse- og matte-skader.
- Undgå tørslibning af mineraliske overflader; anvend vådmetoder.
- Brug P3-maske og støvopsamling, hvis støv ikke kan undgås.
- Bortskaf vaskespand og slam efter lokale miljøregler.
Denne artikel udgør ikke autoriseret sundheds- eller arbejdsmiljørådgivning.
Hvad er silikatmaling? Mineralmaling med vandglas, der kemisk binder til muren
Silikatmaling er en mineralsk, uorganisk maling, hvor bindemidlet er kaliumsilikat – i daglig tale vandglas. Også pigmenterne er mineralske, fx jern-, krom- eller titandioxider, så hele malingen består af råstoffer, der naturligt hører hjemme i sten og jord.
Den store forskel til almindelig plast- eller akrylmaling er, hvordan malingen hærder og klæber:
- Når den våde maling påføres, trænger vandglasset ind i det mineralske underlag (puds, mursten, beton).
- I kontakt med kuldioxid (CO2) fra luften omdannes kaliumsilikat til en uopløselig silikatskal.
- Der sker en kemisk reaktion – en “forstening” – hvor maling og væg bliver én sammenhængende, stenhård struktur.
Resultatet er en overflade, der
- er ekstremt vejrbestandig og ikke skaller, medmindre selve muren beskadiges,
- har et helmatt, kalklignende udtryk,
- kan tones fra dybt dækkende til laserende (halvgennemsigtig) farve ved at tilsætte silikatgrunder.
Åndbar – Men regntæt
Silikatmaling er diffusionsåben (damp kan slippe ud indefra) og samtidig vandskyende over for regn udefra. Den egner sig derfor særlig godt til:
- ældre murværk, som naturligt regulerer fugt,
- kældervægge, hvor kondens skal kunne slippe væk,
- pudsede facader, der ønsker et mineralsk, “åndende” lag i stedet for en plastfilm.
Kort historisk rids
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1700-tallet | De første eksperimenter med vandglas til at “forstenre” kalkmalerier. |
| 1874 | Første kommercielle silikatmaling lanceres i Tyskland – og bruges stadig på historiske facader i dag. |
| Nutid | Silikatmaling betragtes som en af de ældste, men også mest moderne, facadebehandlinger på grund af sin lange levetid og indeklimavenlige profil. |
Kilde: Bolius, “Det skal du vide, før du anvender silikatmaling” (7.9.2022).
Hvor (og hvor ikke) bruger man silikatmaling? Underlag, bygningstyper og indeklima
Silikatmaling er et specialprodukt, der belønner dig med ekstrem holdbarhed – men kun hvis underlaget og omgivelserne er de rette. Brug derfor nedenstående tjekliste, før du køber den første spand.
Velegnede underlag (mineraliske og sugende)
- Mursten – både blank mur og vandskuret.
- Kalk- eller cementpuds.
- Beton, inklusive element- og støbte kældervægge.
- Sandsten og andre natursten med åben porestruktur.
- Gasbeton / autoklaveret porebeton (fx Ytong).
- Eternit / fibercementplader uden maling (vær opmærksom på eventuel asbest i ældre plader).
Indendørs giver ren silikatmaling et diffusionsåbent, helmatt lag på nye pudsede eller vandskurede vægge, fx i kældre og trapperum hvor fugttransport er vigtig for et sundt indeklima.
Underlag du ikke skal male med silikat
- Træ og krydsfiner
- Stål, aluminium og andre metaller
- Plast, PVC og kompositplader
- Gipsplader uden specialgrunder med mineralsk fyld – selv med grunder bliver levetiden sjældent optimal
- Tidligere malede flader med akryl-, alkyd- eller oliemaling (film-dannende plastbindere).
Regel: hvis den gamle maling kan skrælles af i elastiske fnug eller danner en sammenhængende plastfilm, skal den afrenses fuldstændigt, før silikat overvejes.
Særlige krav og praktiske pejlemærker
- Nyt murværk & nypuds: Lad konstruktionen tørre og karbonatisere min. 12-18 måneder, ellers kan overskydende fugt og fri kalk svække bindingen.
- Fugtige miljøer: Diffusionsåbenheden gør silikat ideel på kældervægge, hvor den lader bygningsfugt fordampe ud, mens overfladen forbliver vandafvisende mod slagregn.
- Moderne “2-komponent” silikat: Mange producenter tilsætter silan eller lignende hydrofoberende midler til vandskurede facader for ekstra slagregnstæthed – uden at gå på kompromis med dampdiffusionen.
- Indeklima-bonus: Malingen indeholder ingen opløsningsmidler, og den stenlignende hærdning giver et pH-neutralt lag efter udtørring – derfor regnes den blandt de “sundere” vægmalinger til mineraliske overflader.
Kilde: Bolius, “Det skal du vide, før du anvender silikatmaling” (7.9.2022) – bolius.dk
Fordele og ulemper: Åndbar, robust og selv-rensende – men kræver teknik og rette omgivelser
Fordele – dér hvor silikatmaling virkelig skinner
- Diffusionsåben (“åndbar”) overflade
Malingen danner ikke en plastfilm, men bliver en del af pudsen. Fugt, der måtte komme indefra – fx i en kældervæg – kan derfor fordampe ud gennem laget uden at skubbe malingen af. - Meget lang levetid og høj vejrbestandighed
På et korrekt forberedt, rent mineralisk underlag holder en typisk behandling omkring 15 år, før første vedligehold er påkrævet. Bindemidlet forstenes, så skaller og revner ses sjældent, medmindre selve muren bliver beskadiget. - Helmatt, kalk-lignende finish
Det mineralske look matcher både bevaringsværdige murstensfacader og moderne, vandskurede villaer. Ønsker man et mere levende spil, kan man tilsætte silikatgrunder og skabe laserende, halvtransparente lag. - Nemt at vedligeholde med samme system
Et eksisterende silikatlag kan som regel blot afbørstes og males over med frisk silikat – uden at åndbarheden lukkes inde. - Selv-rensende tendens
Regnvand tager det meste overfladesnavs med sig, og den høje basiske pH (≈ 11-12) gør livet surt for alger og mos. - Indeklima uden opløsningsmidler
Silikatmaling er vandbaseret og afgiver ingen organiske opløsningsmidler (VOC). I hjemmets pudsmurede værelser kan man derfor få et sundt, diffusionsåbent lag – forudsat at man arbejder sikkert under påføringen.
Ulemper og faldgruber – hvor du skal holde tungen lige i munden
- Kræver teknik: Malingen skal påføres vådt-i-vådt. Stryger du tilbage i et felt, der er begyndt at tørre, opstår der skjolder og overlap.
- Hyppig omrøring nødvendig: Pigment og vandglas synker hurtigt til bunds. Rør i spanden hvert 5-10. minut for at bevare en ensartet farve.
- Ikke skrubbefast: Den matte, porøse overflade tåler kun skånsom aftørring. Undgå produktet i entregange, køkkener og børneværelser, hvor vægge jævnligt skal vaskes.
- Snavs i bymiljøer: I områder med tung trafik kan sod- og dieselfilm sætte sig i porerne, så facaden kræver hyppigere, skånsom afrensning.
- Materiale-kompatibilitet: Binder kun til rene mineraliske underlag. På gips kræves specialgrunder, og på træ, metal, plast eller eksisterende plastmaling virker produktet ikke.
- Sikkerhed: Våd silikatmaling er stærkt basisk og ætsende. Hud, øjne, glas og blanke metaller skal beskyttes (kemikaliehæmmende handsker, briller/visir, grundig afdækning).
- Tålmodighed på nye facader: Nyt murværk eller nypuds skal hærde og karbonatisere i 12-18 måneder, før du må male – ellers risikerer du dårlig binding og udblomstringer.
Kilde: Bolius, “Det skal du vide, før du anvender silikatmaling” (07.09.2022).
Trin-for-trin: Forundersøgelse, forberedelse, påføring, tørretider og vedligehold
Her får du den praktiske trin-for-trin-guide, så du kan opnå den karakteristiske, holdbare silikatfinish uden skjolder og afskalninger.
- Diagnostik: Hvad sidder der på væggen i forvejen?
- Rids let i overfladen med en skarp hobbykniv.
• Danner der sig en sammenhængende plastfilm, er det højst sandsynligt en akryl- eller andre plastbaseret maling – den skal afrenses fuldstændigt før silikat kan binde kemisk.
• Kridter pudset let og smuldrer, er det sandsynligvis kalk eller en gammel mineralsk maling, som kan overmales efter afstøvning/grunding. - Er du i tvivl, kan du få en laboratorietest lavet af et overfladeteknisk institut (mod betaling).
- Rids let i overfladen med en skarp hobbykniv.
- Rengøring og forbehandling
- Fjern løstsiddende puds, alger, mos og støv med børste og lavtrykssprøjte. Lad overfladen tørre igennem.
- På meget tørre, stærkt sugende flader: Forvand let med rent vand 10-30 min. før maling, så bindemidlet ikke suges for hurtigt ind.
- Påfør derefter en silikatgrunder, som udjævner sugeevnen og sikrer optimal kemisk forankring. Grunder kan fortyndes med vandglas ifølge producentens TDS.
- Klima og timing
- Såvel dag- som nattetemperatur skal ligge stabilt over 5 °C – og helst under 25 °C – under hele hærdeperioden.
- Dæk stillads med presenning, hvis regn truer, og skærm for direkte sol og kraftig blæst, som kan give overlapskjolder.
- Påføringsteknik
- Rør malingen grundigt før og jævnligt under arbejdet. Pigmenter og vandglas separerer let.
- Brug en kraftig kalkkost/pensel eller en specialrulle til mineralske malinger. Arbejd vådt-i-vådt i felter fra fugtige kanter – stop aldrig midt på en flade.
- To påføringer er standard: Første lag kan fortyndes 5-10 % med vandglas eller vand (følg TDS); andet lag påføres ufortyndet.
- Tørretider (ved ca. 20 °C/65 % RF)
- Støvtør: ca. 1 time
- Overmalingsklar: ca. 12 timer
- Funktionshærdet: ca. 3 døgn
Hold alle vinduer og afdækninger på plads indtil funktionshærdningen er fuldført.
- Rengøring og affald
- Værktøj renses med vand og mild sæbe før malingen tørrer ind.
- Opsaml vaskevand og rester som kemikalieaffald, hvis din kommune kræver det.
- Overmaling og kompatibilitet
- Et ældre silikatlag uden hydrofobering kan i princippet overmales med akryl/alkyd hvis underlaget er sundt – men du mister diffusionsåbenheden.
- Ønsker du at bevare “åndbarheden”, vedligehold med silikat igen.
- Vedligehold
- Regn og vind skyller det meste snavs af. I stærkt forurenede zoner kan du efter et par år vaske facaden skånsomt med blød børste og mildt, alkalisk rengøringsmiddel.
- Undgå højtryksrenser tæt på friske lag eller porøse fuger.
- Særlige advarsler
- Mal aldrig på træ, plast eller metal uden specialsystem; silikat binder kun kemisk til mineraler.
- På gips kræves en speciel mineralsk grunder – og resultatet er stadig mindre robust end på puds/mur.
- Nyt murværk eller puds skal hærde 12-18 måneder før første silikatbehandling.
- Undgå tørslibning af beton eller puds – respirabelt kvartsstøv kan give silikose (se Sundhed.dk).
Alle praktiske intervaller, temperatur- og tørretider er baseret på Bolius (7.9.2022). Følg altid produktets TDS og SDS for din konkrete maling.