Drømmer du om en kælder, der ikke lugter indelukket af fugt og skimmel, men som i stedet føles tør, sund og indbydende? Så er du ikke alene. De fleste husejere kender udfordringen med kolde betonvægge, afskallende maling og mørke hjørner, hvor der let gror uønskede mikroorganismer.
Her kommer silikatmaling på banen. Den mineralske maling, der bogstaveligt talt forstenes til underlaget, har længe været en insider-løsning blandt fagfolk – men hvorfor, og er den virkelig så god, som rygterne siger?
I denne artikel dykker vi ned i fordelene og faldgruberne ved at bruge silikatmaling på kældervægge. Du får svar på:
- Hvad silikatmaling er, og hvorfor dens kemiske binding gør den unik.
- Hvordan dens diffusionsåbenhed kan blive din bedste ven i et fugtigt kældermiljø.
- Hvilke typiske fejl der kan forvandle et ellers holdbart projekt til en frustrerende omgang afskalning.
- Om silikat er den rigtige løsning for dig – eller om du bør vælge et andet diffusionsåbent system.
Uanset om du blot vil friske væggene op eller står midt i en større renovering, giver guiden dig den praktiske viden, du behøver for at træffe det rigtige malingsvalg og sikre en sundere kælder i mange år frem.
Læs videre – og gør fugten til fortid!
Hvad er silikatmaling, og hvad gør den velegnet til kældervægge?
Silikatmaling er en mineralsk maling, hvor kalivandglas (flydende kaliumsilikat) udgør det primære bindemiddel. I modsætning til organiske malinger, som danner en film udenpå overfladen, sker der ved silikatmaling en kemisk reaktion med det underliggende mineral. Når malingen tørrer, reagerer kalivandglasset med koldioxid i luften og med silikater i underlaget. Resultatet er en såkaldt forstening (silikatisering), hvor pigment og bindemiddel låses fast som én sammenhængende, diffusionsåben overflade.
To hovedtyper: Ren- vs. Dispersionssilikat
| Type | Bindemiddel | Kort karakteristik |
|---|---|---|
| Rensilikat | 100 % kalivandglas | Meget høj diffusionsåbenhed, ingen organiske tilsætninger. Kræver helt mineralsk underlag, men giver den stærkeste kemiske indbinding. |
| Dispersionssilikat | Kalivandglas + ≤ 5 % organisk dispersion | Noget lettere at forarbejde og lidt mere tolerant over for svage, eksisterende malingsrester. En smule lavere dampåbenhed, men stadig markant bedre end traditionelle plastmalinger. |
Hvor kan den bruges i en kælder?
- Egnede underlag
- Ubehandlet eller tidligere mineralsk malet beton
- Cement- eller kalkpuds samt kalksandsten
- Letklinkerblokke (LECA) og andre porøse, mineralske byggeblokke
- Underlag der kræver ekstra vurdering
- Let saltbelastede vægge – salte kan svække vedhæftningen og bør afrenses eller neutraliseres først.
- Ældre, delvist forvitret puds – skal udbedres, så pudsen er fast og bærende.
- Ikke egnede underlag
- Gipsplader, spartelmasse på gips, eller andre sulfatbaserede materialer
- Overflader malet med plast-, akryl- eller oliemaling (organisk film), medmindre de afrenses fuldstændigt
- Træ, MDF, tapet, vinyl- og andre organiske eller ikke-mineralske flader
At silikatmalingen binder kemisk til mineralet og ikke lukker fugt inde, gør den særligt velegnet til kældre, hvor vægge ofte er kølige og let fugtpåvirkede. Den høje pH-værdi hæmmer desuden skimmelvækst og bevarer et sundt mikroklima i de typisk mere udsatte kælderrum.
Fordele: Diffusionsåbenhed, skimmelresistens og holdbarhed i fugtige miljøer
Når man taler om maling til kældervægge, er funktion vigtigere end dekor, og her skiller silikatmaling sig positivt ud. Nedenfor gennemgås de centrale fordele, der gør en kalivandglas-baseret maling til et af de mest robuste valg i fugtige, delvist underjordiske rum.
- Ekstrem diffusionsåbenhed (SD-værdi < 0,01 m)
Silikatmaling danner ikke en plastisk film, men hærder ved kemisk indbinding i puds eller beton. Vanddamp kan derfor frit passere, så væggen “ånder”, mens flydende vand stadig afvises i et vist omfang.- Reducerer risikoen for afskalning ved periodisk kondens.
- Hjælper murværket med at tørre ud efter f.eks. slagregn eller høj grundfugt.
- Nedsat skimmel- og algevækst
Den høje pH-værdi (11-12) skaber et ugunstigt miljø for mikroorganismer. I en kælder, hvor temperatur og luftfugtighed ellers er ideelle for skimmel, giver det en vigtig ekstra sikkerhed. - Kemisk forstening > suveræn vedhæftning
Malingen “vokser sammen” med den mineralske overflade. Resultatet er:- Ingen risiko for blæredannelse, som ses ved organiske malinger, når fugt presser sig bag filmen.
- Meget høj slid- og skrubbestandighed – også ved hyppig rengøring af vægge i teknik- eller vaskerum.
- Lang levetid og farvestabilitet
Uorganiske pigmenter falmer minimalt, fordi de ikke nedbrydes af UV-lys eller fugt. Mange producenter garanterer 15-20 års holdbarhed uden behov for genmaling, selv på nordvendte kældervægge. - Brandsikkerhed – klasse A1 (ubrændbar)
Silikatmaling består primært af sand, kalium og uorganiske farvestoffer. Der er intet brændbart bindemiddel, ingen røgudvikling og ingen flammespredning – en klar fordel i fx hobbyrum, fyrrum eller cykelkældre. - Lav afgasning og bedre indeklima
Uden opløsningsmidler, blødgørere eller mikroplast udskiller silikatmaling stort set ingen VOC’er efter hærdning. Det giver:- Minimeret lugtgener umiddelbart efter maling.
- Et sundere miljø for beboere med allergi eller kemisk sensitivitet.
Kombinationen af diffusionsåbenhed, skimmelresistens og langtidsholdbar kemi gør kort sagt silikatmaling til en af de få løsninger, der både kan håndtere de fugtige forhold i en kælder og bevare et pænt udseende år efter år – uden løbende vedligeholdelse.
Ulemper, typiske fejl og hvornår du bør vælge et andet system
Silikatmaling er ikke en universalløsning – den kan noget helt særligt i kældre, men den har også sine svagheder. Nedenfor får du de vigtigste ulemper, de typiske fejl, gør-det-selv-folket begår, samt råd om, hvornår du bør overveje et andet malings- eller pudssystem.
Begrænsninger du skal kende
- Stopper ikke aktiv vandindtrængning
Silikatmaling er diffusionsåben, ikke vandtæt. Siver der vand igennem væggen, skal du først løse årsagen (dræn, omfangsdræn, indvendig vandtætning osv.). - Kræver rent mineralsk og fast underlag
Malingen danner en kemisk binding til mineraler (“forstening”). Den hæfter ikke ordentligt på akryl- eller oliemaling, gipskarton, træforskalling, EPS, bitumen mm. - Sårbar over for saltudblomstring
Fritliggende salte kan sprænge malingslaget. Afbørst overfladen grundigt, og overvej en saltblokkerende puds, hvis problemet er stort. - Grundig forbehandling og korrekt grunder er påkrævet
Et støvet eller afsandet pudslag skal afrenses/fastgøres, og en ren silikatgrunder (oftest kalivandglas blandet med kvartssand) skal bruges. Springes det over, skaller malingen af. - Færre farver og ingen højglans
Pigmentudvalget er begrænset til alkali-faste mineralpigmenter, og den matte, mineralske overflade kan ikke poleres op til højglans. - Ætsende produkt
Våd silikat har en pH omkring 11-12. Brug handsker, briller og tildækning – stænk på glas kan ætse matteringer. - Temperatur- og fugtkrav
Påfør kun ved >8 °C og under <80 % RF. Kold, fugtig kælderlugt frister til at male “for tidligt”, men så får du udkrystallisering og skjolder.
Typiske fejl i danske kældre
- Påføring direkte på gammel plastmaling – malingen binder kun til malingsfilmen, som senere slipper pudsen.
- Ingen afrensning af nitratsalte efter fjernelse af tapet.
- Mangelfuld udtørring efter vandskade – væggen “sveder” vand gennem den nye maling.
- Anvendelse af blandingsprodukter (billige “mineralmalinger”) uden at læse databladet – nogle indeholder akryl og mister diffusionsåbenhed.
Når silikatmaling er et godt valg
Vælg silikat, når kældervæggene er:
- Af beton, kalkcement- eller cementpuds, letklinker eller murværk med fast fugning.
- Veludtørrede (<4 % fugt), uden gennemgående vandtryk.
- Kravene er mat finish, lang levetid, diffusionsåbenhed og skimmelhæmmende overflade.
Hvornår et andet system er bedre
- Aktiv vandindtrængning → brug cementbaseret vandtætningspuds eller fleksibelt membransystem før slutmaling.
- Meget saltholdige vægge → overvej en saneringspuds eller diffusionsåben kalkmaling, som tåler afskalning og let kan renoveres.
- Gips- eller træbaserede plader → vælg dampbremse + akrylmaling eller specielle gipsmalinger.
- Ønske om stærke, mættede farver/højere glans → se på dispersionssilikat, akrylat eller en robust vægmaling med højere vaskbarhed.
Start altid med fugtanalysen
Uanset valg af maling er fugtsikring og ventilation første prioritet. Retter du ikke op på dræn, nedløb og manglende luftskifte, vil alle malingssystemer få problemer – også den bedste silikatmaling.